|
Kære læser
|
|
|
Foråret er på vej og efter en dejlig påske med pause fra skærmene, er det blevet tid til en lille opdatering her fra Center for Daginstitutionsforskning.
Tak fordi du følger med! Vi er meget glade for jeres interesse for centerets aktiviteter og bidrag til vores arrangementer. Det giver os indsigter og ny viden at dele perspektiver og mødes på tværs af fagligheder og interesser på daginstitutionsområdet. Så tak for det!
Foråret i Center for Daginstitutionsforskning har stået i fordybelsens navn. Vores forskere er i fuld gang med de forskningsprojekter som de i foråret 2023 startede op og nu er halvvejs igennem. Projekterne sætter bl.a. fokus på forældreskab, intensivering af barndommen, forældrebevægelsen #hvorerderenvoksen og naturoplevelser. Læs mere om dem her i nyhedsbrevet.
Læs også om den millionbevilling som tre forskere fra centret har modtaget til forskningsprojekter om omsorg og digitalisering og om arrangementer i Center for Daginstitutionsforskning.
Følg også gerne med på vores Facebookside, Linked-In og hjemmeside, hvor vi løbende bringer nyt om centerets udgivelser og aktiviteter. Mange hilsner, Annegrethe Ahrenkiel,Centerleder for Center for Daginstitutionsforskning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
CeDif-forskere modtager millionbeløb til nye forskningsprojekter
|
|
|
2 nye forsknings-projekter med CeDif forskere, har netop modtaget million-bevillinger fra Partnerskab for Børneforskning til forskningsprojekter indenfor temaerne Digitalisering og Omsorg. Partnerskab for Børneforskning har uddelt 48 millioner i bevillinger til forskningsprojekter indenfor området børn og børneliv. Bevillingerne dækker i alt 4 forskellige projekter, der berører temaerne: trivsel, digitalisering, pædagogisk omsorg og børneliv i velfærdsstaten. Medvirkende i projekterne om digitalisering og omsorg er blandt andre CeDif forskerne Eva Gulløv, Karen Ida Dannesboe og Thomas Gitz-Johansen.
Småbørns liv i det digitaliserede samfund
Projektet skal med seks praksisnære studier undersøge, hvad digitalisering af samfundet betyder for små børns liv og udvikling i og uden for pædagogiske institutioner. Projektet skal udforske, hvor meget og hvordan digitale medier fylder i små børns liv både i dagtilbud og derhjemme og hvordan de får betydning for børns sociale liv, forældres og pædagogers samarbejde og praksis.
Med i projektet er lektor Karen Ida Dannesboe og professor Eva Gulløv fra DPU, Aarhus Universitet. DPU er projektets hovedansøger og medansøgere er Københavns Professionshøjskole samt fire børnehaver i københavnsområdet og Nordjylland. Projektet er blevet bevilget 11.886.121 kroner.
Styrkelse af pædagogisk omsorg
Projektet skal undersøge, hvordan en omsorgsorienteret dagtilbudspædagogik styrkes på pædagoguddannelsen og i dagtilbud med henblik på at understøtte børns trivsel og udvikling. Gennem interventioner, empirisk forskning og teoriudvikling vil projektet belyse, hvordan omsorg udspiller sig i pædagogisk praksis og hvordan den pædagogiske omsorg kan styrkes på pædagoguddannelsen. Projektets hovedansøger er DPU og medansøgere er Københavns Professionshøjskole, RUC, Fredensborg Kommune og Furesø Kommune. Projektet er bevilget 11.617.802 kr.
Læs mere om projekterne og begrundelsen for bevillingen på Partnerskab for Børneforsknings hjemmeside her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Afholdte arrangementer i foråret
|
|
|
|
|
|
Temaeftermiddag om kvalitet og kvalitetsmålinger i danske dagtilbud
Hvorfor har vi kvalitetsmålinger?
Hvad er det for syn på barndom og daginstitutioner, de er udtryk for?
Hvad bruges de til? Og hvad siger de ikke noget om? Måler de faktisk den pædagogiske kvalitet og giver det overhovedet mening at tale om en sådan?
... disse og mange andre spørgsmål fløj igennem luften, da Center for daginstitutionsforsknings netværk Viden på Tværs i samarbejde med UC SYD inviterede til fyraftensmøde d. 27. februar på VIA Campus Silkeborg.
Jan Kampmann (RUC), Kim Jerg (UC SYD) og Line Togsverd (UC SYD) gav indspil til diskussionerne og rundt omkring ved bordene var der livlige samtaler mellem de omkring 50 fremmødte pædagoger, ledere, undervisere, studerende og konsulenter fra hele Jylland. Der blev diskuteret og udvekslet perspektiver, spørgsmål og erfaringer med kvalitetsarbejde og kvalitetsmålinger på dagtilbudsområdet og det blev en levende aften, som bød på fælles refleksioner over kolde og varme data, oplevelser af krydspres og opfordringer til datahygiejne.
Tak til alle jer der kom og bidrog til en fantastisk aften
Læs mere om Viden på Tværs netværket her
Hold øje med det næste arrangement i Viden på Tværs på vores hjemmeside her
|
Seminar om deltagelse i forskningsprojekter ved Partnerskab for Børneforskning
Den 21. marts var RUC vært for et seminar om deltagelse i forskningsprojekter arrangeret af Partnerskabet for børneforskning i samarbejde med CeDif. Forperson for partnerskabet, Agi Csonka, præsenterede formålet med dagen som en stor Tinderdate, hvor forskere og praktikere skulle finde sammen om ideer til nye forskningsprojekter. Dagen bød på oplæg fra partnerskabets bestyrelse om rammer for at søge forskningsmidler hos dem og oplæg fra kommunale ledere om, hvordan forskning på forskellige måder kan bidrage til praksisudvikling. De godt 50 fremmødte forskere og praktikere drøftede herefter på kryds og tværs aktuelle videnshuller og ideer til nye forsknings- og udviklingsprojekter. Centrale temaer var bl.a. rekruttering, faglig ledelse, leg som omdrejningspunkt for pædagogikken, specialpædagogikkens indflydelse på almenpædagogikken og betydning af nye tilsynspraksisser. Du kan læse mere om partnerskabet for børneforskning her.
|
|
|
|
|
|
|
Vil du være med i et forskningsprojekt?
|
|
Partnerskab for børneforskning har annonceret, at de i 2024 for anden gang vil uddele 50 mio kroner til praksisnær forskning på 0-6-årsområdet. Forskningsprojekterne skal udformes i samarbejde mellem et universitet, en professionshøjskole og mindst én praksisorganisation, kommunalforvaltning eller dagtilbud, og ligge indenfor et af følgende temaer: 1. Børneliv i dagtilbud: Trivsel, børnefællesskaber og deltagelsesmuligheder 2. Strukturer, organisering og pædagogisk ledelse i dagtilbud 3. Det nutidige børneliv Har du spørgsmål, som en af vores CeDif-forskere måske kan hjælpe med at undersøge? Og har du lyst til at deltage i et forskningsprojekt helt fra begyndelsen, når projektideen bliver udformet? Så er du velkommen til at skrive til os på cedif@ruc.dk, og vi vil undersøge, om der er mulighed for et konkret samarbejde. Du kan se en oversigt over CeDif-forskeres ekspertiseområder på vores hjemmeside her, eller blive inspireret af vores aktuelle eller afsluttede forskningsprojekter her.Du kan finde mere information om puljen på Partnerskab for børneforsknings hjemmeside her.Ansøgningsfrist er d. 15. maj.Vi ser frem til at høre fra dig!
|
|
|
|
|
|
|
Nyt forskningsprojekt undersøger: Er barndommen i krise?
|
|
Institutionslivet har efterhånden fået en dominerende plads i danskernes hverdag, og stort set alle danske børn er indskrevet i et offentligt dagtilbud.
Men selvom udviklingen af daginstitutioner tager afsæt i et mål om et velfærdssamfund med plads til både kvinder og mænd på arbejdsmarkedet og gode forudsætninger for alle børns dannelse, viser den institutionaliserede barndom i dag en række krisetegn.
For alt imens kvalitetsmålinger og læreplaner angiveligt skal bidrage til børns udvikling og trivsel, ser vi samtidig en stigning i børn, der ikke har det godt. De mistrives. Og det er netop det, der er i fokus i det igangværende forskningsprojekt: ’Barndommens institutionalisering og intensivering i velfærdsstaten’ som lektor Kim Rasmussen og professor Jan Kampman beskæftiger sig med i øjeblikket.
Læs artiklen om projektet her
|
|
|
|
|
|
|
Læs om vores igangværende forskningsprojekter
|
|
Forskerne på CeDif er i fuld gang med en række forskningsprojekter, som vi løbende udgiver artikler om på vores hjemmeside.
Gennem artiklerne får du en let og levende beskrivelse af projekterne, og forskernes egne tanker om deres arbejde med daginstitutionsforskning.
På denne liste finder du korte beskrivelser af CeDifs igangværende forskningsprojekter. Nogle af dem har tilknyttet artikkellinks, og der vil løbende blive tilføjet flere artikler:
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyeste udgivelser
|
|
I løbet af foråret er der udgivet en række artikler og bøger af eller med centrets forskere.
|
Ny bog om udviklingspsykologi
Den nye bog "Udviklingspsykologi i Pædagogisk Arbejde" indeholder et kapitel om tilknytningsteori af CeDif-forsker Thomas Gitz-Johansen. Tilknytningsteorien handler om relationen mellem børn og forældre og barnets følelsesmæssige udvikling. Men forskningen viser, at børn også knytter sig til andre end deres forældre, som f.eks. det pædagogiske personale i vuggestuer og børnehaver. Thomas Gitz-Johansen præsenterer eksempler fra pædagogisk praksis og rejser diskussion om de betingelser, som omsorgsarbejdet i dagtilbud er underlagt.
Bogen kan bl.a. købes på forlagets hjemmeside her
|
Vi skal drage omsorg for naturen, så den kan drage omsorg for os
Artikel i BUPL: Forsker CeDif-forsker Niklas Chimirri har undersøgt, hvordan småbørnspædagogik kan bringe os nærmere et bæredygtigt samfund. I skoven med vuggestuebørn og pædagoger blev han opslugt af det sanselige møde med naturen. Læs artiklen her.
|
Ny bog om uddannelse, forældreskab og mental sundhed i Europa.
I bogen undersøges det, hvordan selvbestemmelse og selvstændighed er blevet centrale temaer, som velfærdsstaten forsøger at dyrke og styre. CeDif-forsker Allan Westerling har skrevet om, hvordan det øgede fokus på tidlig læring kan standardisere samarbejdet mellem forældre og fagfolk og CeDif-forsker Eva Gulløv har skrevet et kapitel, hvor hun blandt andet argumenterer for at blikket på individuel autonomi har forandret sig fra individuel frigørelse til krav om specifikke sociale færdigheder.
Bogen er på engelsk og frit tilgængelig for alle her
|
Familieforståelser i pædagogisk praksis
I en ny artikel præsenterer CeDif-forskere Pernille Juhl og Allan Westerling et udpluk af deres seneste forskning, der taler ind i samarbejdet mellem dagtilbud og forældre - herunder familieforståelsen. “Med de styrkede læreplaner er der kommet flere krav til, hvad samarbejdet mellem forældre og pædagoger skal omhandle”
Læs artiklen i Det Gode Børneliv fra marts her
|
Barndomsforsker forklarer: Derfor har børn brug for kulturoplevelser
"Der er brug for, at pædagoger kan fange børnene ved at synge, danse, lave drama og fortælle eventyr. Fordi det er godt for børnene”
I denne artikel fortæller Thomas Gitz-Johansen om hans forskningsprojekt 'Vuggestuebørns æstetiske eventyr' og om at berige børns liv med kultur. Læs med hos Børn og Unge her
|
|
|
|
|
|
|