|
Kære læser
Der er efterår i luften og tid til nyheder fra Center for Daginstitutionsforskning.
Efteråret bringer ikke kun køligere dage og smukke farver, men også udsigten til spændende arrangementer i centret.
Vi er glade for at kunne annoncere vores årlige konference, der finder sted d. 14. november. Her samles praktikere og forskere for at dykke ned i nye indsigter og forskningsresultater indenfor daginstitutionsområdet. Årets tema er ’Barndommens intensivering’ og vi ser frem til at skabe en dag fyldt med inspirerende oplæg, workshops og videndeling. Sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig allerede nu!
Vores aktuelle 2-årige forskningsprojekter går nu ind i den sidste fase, hvilket betyder, at vi snart vil invitere til flere formidlingsarrangementer. De vil blive annonceret på vores hjemmeside, Facebookside og LinkedIn, så hold gerne øje, hvis du vil være med. Her bringer vi løbende nyt om centerets udgivelser og aktiviteter.
Derudover vil vi gerne fremhæve vores seneste podcastafsnit, hvor vi dykker ned i centrale emner fra vores forskning. Læs mere om afsnittede længere nede.
God læselyst og vi håber at se dig til årskonferencen i november!
Mange hilsner
Annegrethe Ahrenkiel, Centerleder for Center for Daginstitutionsforskning
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Invitation til årskonference den 14. november
|
|
|
Torsdag d. 14. november
09.30 – 15.30
Roskilde Universitet
Den 14. november åbner Center for Daginstitutionsforskning for 8. gang dørene for pædagoger, forskere, konsulenter, ledere og politikere, når vi afholder vores årlige konference om daginstitutionsforskning. Årets tema er ‘Barndommens intensivering’, og vi ser frem til en inspirerende dag med spændende oplæg og workshops.
Formiddagen byder på oplæg fra aktuelle forskningsprojekter og om eftermiddagen inviteres deltagerne til at dele deres erfaringer med barndommens intensivering og mulige modreaktioner.
Årets tema – Barndommens intensivering
Daginstitutioner er kommet under stigende pres for at styrke børns tidlige læring, samtidig med at ressourcerne er knappe. Børn er kommet under pres for tidligere og hurtigere at skulle præstere, bedømmes og evalueres. Samtidig med denne intensivering af hverdagslivet i institutionerne, viser flere undersøgelser, at stadig flere af de små børn mistrives.
På årskonferencen præsenteres tre forskningsprojekter, der fra forskellige vinkler undersøger denne stigende intensitet i barndommen og stiller spørgsmålet: Kan vi ligefrem tale om en barndom i krise? Vi ser også på, hvilke reaktioner og modtiltag der kan være.
|
Barndommens intensivering – tendenser, konsekvenser, udfordringer og alternativer
v/ Jan Kampmann, professor, RUC
De seneste årtiers øgede styring af dagtilbudsområdet har skabt et generelt øget tempo på alle niveauer, fra antallet af det pædagogiske personales ’skal-opgaver’, til forventninger om hvad børn skal mestre i en stadig tidligere alder. Effektivisering, standardisering og kontrol udgør centrale styringsmål, hvilket kan ses som neoliberale idealer for hvordan også offentlige pædagogiske institutioner skal styres. Som modvægt til dette må det pædagogiske sprog generobres, den professionelle dømmekraft værdsættes og institutionens hverdag for børn, personale, ledelse og forældre præges af demokratisk organisering.
|
Hvordan lærer børn sprog af hinanden?
Dette oplæg illustrerer intensiveringsprocesser inden for dagtilbudsområdet gennem en analyse af de omfattende ændringer i den politiske og faglige rammesætning af flersprogede børns sproglige udvikling, der har fundet sted siden 1990´erne. Udviklingsprocesserne her i landet perspektiveres gennem et sammenlignende udblik til Norge og Sverige.
|
Dette oplæg fokuserer på en vigtig bevægelse mod intensiveringen af barndommen – nemlig forældrebevægelsen ’Hvor er der en voksen?’. Hvad var og er det for en bevægelse, og hvad var dens centrale krav og hvordan hænger det sammen med intensiveringen? Oplægget bygger på en undersøgelse af og med de centrale aktører i kampen for minimumsnormeringer i daginstitutionen.
|
Æstetiske perspektiver:
Efter en formiddag fyldt med indsigter fra CiDifs forskningsprojekter, skifter vi gear og inviterer jer med ind i fortællingens magiske univers. Antropolog og anerkendt historiefortæller Anette Jahn fra Måle fortælleteater tager os med på en sanselig rejse, der sætter refleksioner i gang på en helt anden måde.
|
Du kan læse mere om årskonferensen inkl. beskrivelser af workshops og se det fulde program på vores hjemmeside her.
Tilmelding
Arrangementet kræver tilmelding og koster 200 kr. Prisen inkluderer sandwich til frokost samt frugt, te og kaffe i løbet af dagen.
Tilmeldingsfrist er d. 24. oktober 2024. Der er begrænsede pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet. Du tilmelder dig via dette link:
|
|
|
|
|
|
|
Lyt med – Dyk ned i daginstitutionsforskeres nyeste forskning 🎧
|
|
Har du lyttet til vores spændende podcastafsnit, hvor CeDif-forskere deler indsigter fra deres nyeste forskning? Vi har optaget tre samtaler, der tager dig med ind i daginstitutionsforskningens verden:
Afsnit 1: Kunst og æstetik i børnehøjde Er du nysgerrig på, hvordan kunst og kulturoplevelser kan forme børns følelsesmæssige udvikling? Hør CeDif-forsker Thomas Gitz-Johansen tale om, hvordan kreative aktiviteter som sang, billedkunst, eventyr og moderne dans kan berige små børns hverdag og fremme deres udvikling.
Afsnit 2: Barndommens institutionalisering og intensivering i velfærdsstaten - en barndom i krise?
Udvikler daginstitutioner sig i en forkert retning? CeDif-forsker Jan Kampmann deler indsigter fra et forskningsprojekt, som undersøger sammenhængen mellem børns mistrivsel og den øgede styring af børns hverdagsliv i institutionerne. Lyt med og bliv klogere på de strukturelle ændringer, der har præget daginstitutionerne de seneste årtier, og hør Jan Kampmanns bud på, hvilke kampe det pædagogiske personale og den pædagogiske profession står overfor. Afsnit 3: Fra legeplads til lærdom - sprogudvikling i daginstitutionerEr du optaget af børns sprogudvikling? Og er du nysgerrig på at høre en dagtilbudsforsker reflektere over sprogpædagogik, sprogtests, leg, børns indbyrdes kommunikation og meget mere? CeDif-forsker Annegrethe Ahrenkiel deler indsigter fra aktuel forskning og sine mange års arbejde i feltet. Lyt til samtalerne direkte på vores hjemmesideEller via Spotify
|
|
|
|
|
|
|
|
Læs om vores igangværende forskningsprojekter
|
|
Forskerne på CeDif er i fuld gang med en række forskningsprojekter, som vi løbende udgiver artikler om på vores hjemmeside.
Gennem artiklerne får du en let og levende beskrivelse af projekterne, og forskernes egne tanker om deres arbejde med daginstitutionsforskning.
På denne liste finder du korte beskrivelser af CeDifs igangværende forskningsprojekter. Nogle af dem har tilknyttet artikkellinks, og der vil løbende blive tilføjet flere artikler:
|
Seneste artikel: Social ullighed i børnehøjde
Seneste artikel i vores artikelserie om igangværende CeDif-projekter omhandler Eva Gulløvs forskningsprojekt 'Sociale skillelinjer i børnehøjde'. Projektet undersøger sammenhængen mellem børns sociale præferencer og deres sociale baggrund samt hvilken rolle børnehaven spiller ift. sociale skillelinjer i samfundet.
Du kan læse artiklen på vores hjemmeside her.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nyeste udgivelser
|
|
I løbet af foråret og sommeren er der udgivet en række artikler og bøger af eller med centrets forskere.
|
Artikel: Børns sprogleg – en upåagtet dimension af børnesprog
Denne nye artikel af Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel præsenterer resultater fra et etnografisk studie af 3-4-årige børns interaktioner i en daginstitution, med fokus på deres legende omgang med sproget. Forfatterne understreger behovet for at undersøge børns sprogleg som en samskabt, improviseret og kreativ praksis. Disse aspekter indgår normalt ikke i sprogpædagogiske strategier, men anses af Holm og Ahrenkiel som en vigtig del af børns sansemæssigt og følelsesmæssigt sprogudvikling.
Artiklen udkom i Sprogforum, Tidsskrift for Sprog- og kulturpædagogik, nr. 78, og kan læses her.
|
Artikel: Arv og miljø(er) – forældre og pædagogers forklaringer på børns upassende adfærd
Med udgangspunkt i længerevarende feltarbejde i en børnehave har Dil Bach undersøgt, hvordan forældre og pædagoger forklarer en gruppe børns upassende adfærd.
Begge parter peger på en kombination af arv og miljø, men i forhold til sidstnævnte er der uenighed om, hvor problemerne ligger: Personalet kritiserer hjemmet, mens forældrene kritiserer institutionen.
Dyk ned i Dil Bachs refleksioner over denne iagttagelse og meget mere i Dansk pædagogisk Tidsskrift 2024 #2 her.
|
Artikel: Forsker udfordrer vores opfattelse af ligestilling
"Vores forskning i dagtilbud og skoler tyder på, at der ikke er reel ligestilling for dem der træder udenfor det traditionelle binære kønssystem". I denne artikel fortæller Jo Krøjer om sin forskning i kønsnormer, identitet og ulighed.
Læs artiklen i SUF magasinet under temaet Køn og Identitet her.
|
Artikel (engelsk): Singing and Emotional Development in Day-care: A Case Study from a Steiner Waldorf Day-care Centre
Forskning viser, at sang og musikalitet er en vigtig del af den emotionelle kommunikation mellem forældre og barn. Men hvilken rolle spiller sang for den emotionelle omsorg i dagtilbud?
I denne artikel præsenterer Thomas Gitz-Johansen et CeDif-forskningsprojekt, som undersøger, hvordan pædagogerne i et Rudolf Steiner børnehus bruger sang i deres dagligdag med børnene. Læs artiklen i tidsskriftet Nordisk barnehageforskning, 21(3) her.
|
|
|
|
|
|
|
Varme efterårshilsner fra CeDif
|
|
|
|
|
|
|
|