Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

Nyhedsbrev nr. 6 - Januar 2018

Kære læser

I dette nyhedsbrev kan du læse resultater fra det første år for forsknings- og udviklingsprojektet INUT: Innovation og udvikling af bynær naturturisme. I foråret 2018 står vi på turistføreruddannelsen for et innovativt turudviklingsprojekt under INUT. Læs mere om, hvordan vi griber dette an. Vi intensiverer også det internationale samarbejde og kan nu præsentere materialerne fra konferencen på RUC i marts 2017 i det Internationale forskerforum for den guidede tur. Turistføreruddannelsen runder 25 år og det markerer vi ved gentænke uddannelsen i form og indhold.
 
Nyhedsbrevets hovedoverskrifter:
•    INUT: Innovation og udvikling af bynær naturturisme.
•    Turudviklingsprojekt med fokus på Innovation og entreprenørskab
•    Conference Proceedings:  5th International Research Forum on Guided Tours (IRFGT).
•    Turistføreruddannelsen runder 25 år på vej mod nye tider
•    Kalenderen
•    Om nyhedsbrevet  
 
 
Smagsprøver på Naturpark Amager
 

INUT: Innovation og udvikling af bynær naturturisme

Turudviklingsprojektet, som Turistføreruddannelsen står for i foråret 2018, bygger på resultater, som de øvrige partnere er nået frem til i 2017. Partnerne er forskere fra Roskilde Universitet (RUC) og Københavns Universitet (KU), arkitektvirksomheden Norrøn samt Turistføreruddannelsen. Projektets to bynære udviklingsområder er København/Naturpark Amager og Roskilde/Nationalpark Skjoldungernes Land.  Læs mere om  hele INUT projektet her.
 
I 2017 har arkitektvirksomheden Norrøn kortlagt og analyseret de to områder landskabeligt, kulturelt og økonomisk for at udpege narrativer, der kan sammenbinde identiteten for hvert område. Disse narrativer kommer i spil i turudviklingsprojektet, hvor en gruppe turudviklere og studerende skal arbejde med turdesign og konceptudvikling i de to parker.
 
 
Partnermøde på Roskilde Fjord
 
Nationalpark Skjoldungernes Land har som udgangspunkt reference til sagnkongerne.  Norrøn peger på narrativet ”Et sagn i live”, som kan forstærke fortællingen om områdets dybe kulturhistoriske rødder samtidig med, at Nationalparken også repræsenterer det levede liv i vores egen tid. ”Fjorden og jorden” er et undertema, som tager afsæt i, at fjorden udgør 1/3 af Nationalparkens areal. Dette tema refererer samtidig til de to Skjoldungers domæner til lands og til vands: Roar og Helge.

Naturpark Amager rummer helt andre fortællinger. Norrøn peger på narrativet ”Det menneskeskabte land” og har tre forskellige tilgange:  Bykant, vandkant og flade. Fladen kan appellere til langsommelighed, mens kanterne signalerer dynamiske bevægelser. Sådanne refleksioner kan turudviklerne tænke ind i produktudviklingen.
 
 
Bykant og flade i Naturpark Amager

I projektets første år har forskerne fra RUC og KU udarbejdet en definitionsramme for bæredygtig bynær økoturisme. Dette arbejde skal indgå, som baggrundsmateriale i turudviklingsprojektet, hvor begrebet ”bæredygtig turismeudvikling” skal diskuteres og konkretiseres i praksis.  De to forskere Jesper Holm/RUC og Berit Kaae/KU præsenterer aktuelt også udviklingsarbejdet på forskningskonferencer og seminarer.

To øvrige forskere fra KU arbejder med deltagerorienteret dataindsamling og kortlægning i de to parker via PP-GIS. Det er en metode, som kan kortlægge stedsbestemte spørgsmål. Dette arbejde fortsætter i 2018 og det er derfor fortsat muligt at deltage i undersøgelsen. Se link til undersøgelsen i Nationalpark Skjoldungernes Land her.

Materialerne bliver tilgængelige på hjemmesiden  

 

 

Turudviklingsprojekt med fokus på innovation og entreprenørskab

 
Turudviklingsprojekt under INUT er et eksperiment, hvor vi skal arbejde med innovation og entreprenørskab på forskellige niveauer. Inden for innovationslitteraturen er ”krydsfelter” et af kernebegreberne.  Vi har, som ovenover nævnt, krydsfelter på tværs af arbejdspakkerne i INUT. Derudover har vi krydsfelter mellem forskellige uddannelser og uddannelsessystemer og endelig har vi krydsfelter mellem studerende og entreprenører.
 
Ud over et hold studerende fra diplomuddannelsen til turistfører deltager et hold studerende fra bacheloruddannelsen i Natur- og Kulturformidling (NaKu) på Skovskolen/KU. Diplomuddannelser er 1-årige betalingsuddannelser for voksne, mens den 3-årige BA hører til det i ordinære system. Turistførere er primært kulturformidlere, som færdes i byrummet med udenlandske turister i de pæne sko, mens natur- og kulturformidlerne også kan formidle naturen med gummistøvlerne på. Læs mere om Turistføreruddannelsen her og BA i Natur- og Kulturformidling her
 
Til det sidstnævnte krydsfelt har vi fået samlet en gruppe entreprenante turudviklere på i alt 21 deltagere. 15 af dem er turistførere, som i forvejen designer ture og udvikler produkter, og de fleste har også egne virksomheder. De sidste 6 deltagere er to naturvejledere, to teaterfolk, en geolog/rejseleder samt en lokal entreprenør. Turudviklerne deltager i 10 workshops på fredage/lørdage fra primo februar til primo maj. De to grupper studerende deltager godt halvdelen af gangene, som en integreret del af de ordinære studieaktiviteter.
 
De 10 workshop består af et dynamisk samspil med studieture i parkerne, netværk med lokale aktører, faglige oplæg fra forskere og branchen og sidst men ikke mindst idéudvikling og samskabelse i processen. Vi slutter forløbet af med ”Løverens hule”, hvor deltagernes turprodukter/koncepter præsenteres for branchen. Udvalgte ture bliver gennemført, som prøveture med feed back fra branchen.
 
 
Studietur til Lejre Museum
 
En af de 10  workshops er dedikeret til det nordiske og det globale perspektiv, idet vi har inviteret Hans Gelter, lektor v. Luleå Universitet i Sverige, som oplægsholder og faglig sparringsparter. Han deltager også i en heldags studietur i Nationalparken. Gennem INUT styrker vi det nordiske samarbejde både med hensyn til udveksling af gæstelærere og præsentation på konferencer. Sidstnævnte sker  aktuelt i forskningsnetværket TEFI, som står for Tourism Education Futures Initiative. Næste konference holdes i juni 2018 på Laplands Universitet, og her vil flere af partnerne i INUT præsentere forskningsdelen.
 

Conference Proceedings: 5th International Research Forum on Guided Tours (IRFGT)

De nordiske lande er godt repræsenteret i det internationale forskerforum for den guidede tur (IRFGT), der blev afholdt i marts 2017 på RUC.  Ud af konferencen er der kommet en række artikler, som nu er  elektronisk tilgængelige. Conference Proceedings er redigeret af Lektor Jane Widtfeldt Meged og Dineke Koerts. Materialet har også links til videooptagelse af de tre Keynote Speakeres forelæsninger:
 
• Soile Veijola, Professor, Lapland University: Guidance Matters: Being-With Things, Places and  People
• Ana Maria Munar,   Associate Professor, Copenhagen Business School: TOURISM RELATIONBITS
• Rosemary Black, Associate Professor, Charles Sturt University, Albury / Wodonga Australia: Researching tour guides and guiding: Mapping the Past,      Charting the Future
 
 

Turistføreruddannelsen runder 25 år på vej mod nye tider

Det første turistførerkursus på RUC blev udbudt 1987/88 og fortsatte et par år på forsøgsbasis.  I 1993 bliver uddannelsen formaliseret som en 1-årigs erhvervsuddannelse og udbudt første gang samme år. Det er nu 25 år siden og i år kommer hold nr. 25 på markedet. Vi markerer jubilæet ved at gentænke uddannelsen på ny.

Wonderful Copenhagen (WoCo) runder også i disse dag også 25 år med overskriften ”Turismen fra brochurer til big business”. Da langt det største arbejdsmarked for turistførere foregår i Hovedstadsområdet, er statistikkerne fra WoCo en god målestok for, hvordan markedet for guider har udvikles sig de sidste 25 år.

I Hovedstaden er der sket en tredobling af overnatninger fra 3,4 mio om året, til i dag mere end 10 mio årlige overnatninger. Krydstogtturismen sætter hvert år nye rekorder og runder 1.1 mio passagerer på landsplan - heraf 850.00 i København. Turismen i Hovedstaden inde i en rigtig god vækstperiode.  Er efterspørgslen af guider steget tilsvarende gennem 25 år?  Vi kan hurtigt konstatere, at vi på RUC ikke uddanner tre gange så mange turistfører om året, som i 1994. Tværtimod ligger tallet lavere pr. årgang. Men efterspørgslen kan sagtens ligge tre gange højere, fordi der nu er kommer flere og andre guidetyper på markedet sammen med nye organisationsformer – også fagligt.

Tilbagemeldingerne fra branchen/turistførere tyder på, at der foregår en polarisering af guidetyper fordelt på turprodukter. De ture, der er standardiserede i form og indhold, bliver i vid udstrækning overtaget af uuddannede guider. Til gengæld får turistførerne i stigende omfang de specifikke ture, som skal tilpasses den enkelte gruppe. For 25 år siden kunne nyuddannede turistførere bruge første sæson til at opnå rutinen på standardturene. Det er ikke tilfældet længere, de nyuddannede melder tilbage, at de i første sæson får ret forskellige ture og også nye og spændende udfordringer. Kompetencer inden for innovation og entreprenørskab hører derfor med til profilen i dag, hvor flere og flere turistførere også etablerer egne guidevirksomheder.

Den kommende studieordning skal forholde sig til fremtidens efterspørgsel og kompetencebehov. Innovation og entreprenørskab er som nævnt højt på dagsordenen i INUT, hvor vi formelt skal udvikle to nye moduler. I de seneste år har vi arbejdet på at gøre uddannelsens moduler reelt tilgængelige på landsplan, ved at samle studieaktiviteterne på færre fremmødegange. Vi har aktuelt en studerende, som pendler fra Bruxelles, men der er kun få vest for Storebælt, der søger ind på hele uddannelsen. Til gengæld får vi henvendelser om de enkelte moduler kan udbydes, som et led i en efteruddannelse?

Turistføreruddannelsen består af 7 moduler og hvor det afsluttende diplommodul er meget specifikt målrettet turistførererhvervet i København. Her adskiller diplomuddannelsen til turistfører sig fra andre diplomuddannelser, hvor modulerne typisk udbydes og gennemføres enkeltvis. Formelt set er det også en intention i voksenuddannelsessystemet at de enkelte moduler i diplomuddannelserne skal kunne fungere, som efter- og videreuddannelse. Modulerne er brikker, som skal kunne sammensættes fleksibelt efter kompetencebehovet i en livslang læringsproces.

Diplomuddannelsen til turistfører adskiller sig også ved, at der er et specifikt sprogkrav ud over de generelle optagelseskrav:  to års relevant erhvervserfaring og uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til mindst en kort videregående uddannelse. Vi vil gerne kunne udvikle og udbyde moduler, som passer til efterspørgslen og nye kompetencebehov. Derfor har vi undersøgt i ministeriet om alle moduler skal have samme optagelseskrav? Ministeriets svar og gode råd med hensyn til at gøre systemet fleksibelt er, at vi i den nye studieordning anvender de generelle optagelseskrav til diplomuddannelser og indfører et sprogkrav på de moduler, der retter sig specifikt mod turistførererhvervet – her tænker vi især diplommodulet.  Det ligger i lovgivningen, at diplomuddannelser kan have flere spor.
 
Diplomuddannelsen til turistfører kunne få et spor målrettet specifikke danske grupper. Det kunne være grupper med særlige behov, eller et tematisk spor med fokus på naturturisme. Disse perspektiver skal vi tænke ind i arbejdet med den nye studieordning.
 
 

Kalenderen

Torsdag den 24. maj kl. 15-17 Informationsmøde om næste optag på diplomuddannelsen. Det foregår i Geofagsalen i bygning 02 på RUC.

 

 

Om nyhedsbrevet

Nyhedsbrevet formidler viden om såvel nye tider, som nye sider af diplomuddannelsen til turistfører på Roskilde Universitet – bedre kendt som Turistføreruddannelsen på RUC. Intentionen med Nyhedsbrevet er samtidig at dele viden om den turismeforskning, der specifikt er relateret til professionen som guide. 

Nyhedsbrevet fra Turistføreruddannelsen kommer 3 gange årligt. De tidligere numre af Nyhedsbrevet kan læses på uddannelsens hjemmeside her

Turistføreruddannelsen er en diplomuddannelse på Institut for Mennesker og Teknologi (IMT) på Roskilde Universitet (RUC).