Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Nyt fra Anders
    • Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden
    • Hvor står RUC?
    • Særskilte moduler uden baggrund i eksisterende studieordning
    • En vanskelig balancegang
  • Første panelbesøg i forbindelse med ansøgning om institutionsakkreditering
  • Møde i IMT’s aftagerpanel d. 21. november
  • Hvad er den gode oplevelse?
  • RUC og UArtic
  • Moskva kommer til RUC
  • IMT nyheder
  • Nyt på IMT intra
  • IMT arrangementer december og januar
  • EAE arrangementer i december og januar
  • IMT mødematerialer, publikationer og presseklip

Kære alle i Institut for Mennesker og Teknologi

Som annonceret i sidste nummer af nyhedsbrevet vil mit indlæg denne gang handle om regeringens udspil vedr. ’Fleksible uddannelser til fremtiden’, og om hvilke uddannelsesmuligheder udspillet åbner for os på Roskilde Universitet. Jeg vil desuden kort berøre en ny mulighed for at ansøge om og få godkendt særskilte moduler efter Loven om åben uddannelse. Særskilte moduler vil kunne udbydes som deltidsuddannelse, hvor læringsmål og indhold ikke hentes fra eksisterende videregående uddannelse. Jeg slutter af med kort at berøre det uddannelsesmæssige dilemma, som de foreslåede ændringer stiller universiteterne i.
 

Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden

I maj nummeret 2018 af nyhedsbrevet skrev jeg om Udvalget vedr. bedre universitetsuddannelse, som bl.a. havde formuleret forslag vedr. kortere, billigere og mere fleksible universitetsuddannelser.  Udvalgets hovedbudskab var, at der skal etableres et egentlig bachelorarbejdsmarked i Danmark, at retskravet til kandidatuddannelse bør forlænges til 2-3 år, at universiteterne skal have mulighed for at udbyde ét-årige ’overbygningsuddannelser (60 ECTS) som ordinære uddannelser med SU samt at erhvervskandidatordningen (ordinære kandidatuddannelser på deltid) bør udvides.  
 
Hovedtrækkene i udvalgets forslag er nu indoptaget i Regeringens udspil vedr. Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden. Af udspillet fremgår det, at studerende skal have bedre mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen og bedre muligheder for at vende tilbage til universitetet. Det skal desuden være nemmere at kombinere flere fagligheder, og bachelorer skal både kunne vælge en traditionel kandidatuddannelse og have mulighed for at vælge en kortere overbygning, der tilbyder en hurtigere vej til arbejdsmarkedet. Der skal generelt være mere fleksibilitet i forhold til at kombinere uddannelse og job, så man kan studere på hel- eller deltid.
 
På et strukturelt niveau har Regeringens udspil tre hovedelementer:

1. Udvidet retskrav

I dag gælder retskravet til en kandidatuddannelse kun, hvis den studerende gennemfører kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af en afsluttet bacheloruddannelse. En vedtagelse af det udvidede retskrav vil betyde, at den studerende kan bevare retskravet i tre år. Set i de studerendes perspektiv indebærer forslaget en udvidet frihed i forhold til tidspunktet for at tilmelde sig kandidatuddannelsen. Risikoen ved forslaget kan være, at studerende, som benytter det udvidede retskrav, aldrig får gennemført en kandidatuddannelse. I regeringens perspektiv betragtes dette dog ikke som en risiko, men snarere som et vigtigt formål med at udvide retskravet.
 
2. Øget udbud af erhvervskandidatuddannelser
Fra efteråret 2018 blev der iværksat en række forsøg med erhvervskandidatuddannelse. RUC deltager i forsøget med forvaltningsuddannelsen. Erhvervskandidatuddannelse er en fuld to-årig kandidatuddannelse (120 ECTS), der er tilrettelagt som et fire-årigt deltidsforløb, hvor den studerende arbejder i en offentlig eller privat virksomhed i mindst 25 timer om ugen. Erhvervskandidatuddannelsen tilrettelægges med fuldt statstilskud uden deltagerbetaling, men også uden mulighed for at få SU. Erhvervskandidatuddannelsen har samme indhold som de to-årige kandidatuddannelser. Regeringen vil mere end fordoble antallet af erhvervskandidatuddannelser, så studerende på 50 forskellige uddannelser vil få mulighed for at tage en kandidatuddannelse sideløbende med beskæftigelse.

Ordningen med erhvervskandidatuddannelser har ikke mødt særlig meget kritik, men implementeringen viser, at universiteterne foreløbig har relativt store administrative omkostninger forbundet med en begrænset uddannelsesaktivitet. På nogle uddannelsesområder øjner man mulighed for, at erhvervskandidatuddannelsen evt. ikke vil være omfattet af dimensioneringsloftet, fordi de studerende på en erhvervskandidatuddannelse jo er i arbejde og i øvrigt ikke kan fortsætte på uddannelsen, hvis de bliver ledige. Denne risiko for deltagerne i uddannelserne udgør i sig selv en udfordring, som kan bevirke, at søgningen bliver lav. På beskæftigelsesområder med mangel på dansk arbejdskraft ser man mulighed for at undgå det nye internationale dimensioneringsloft ved, at virksomhederne, der ønske at rekrutterer medarbejdere med en udenlandsk bacheloruddannelse, kan forbinde ansættelsesaftale med en uddannelsesaftale.
 
3. Ét-årige masteruddannelse
Regeringen ønsker at udvikle en ny type ordinær uddannelse, ét-årige masteruddannelser, som akademiske bachelorer skal kunne gennemføre som alternativ til en traditionel kandidatuddannelse. Uddannelserne skal kunne følges enten som ordinære heltidsuddannelser eller tilrettelagt på deltid, mens de studerende er i job. Uddannelserne skal kunne tages lige efter bacheloruddannelsen eller som en mere overkommelig vej tilbage til universitetet for de unge, der har valgt at finde job efter bacheloruddannelsen. For at øge universiteternes tilskyndelse til at udvikle et bredt sortiment af ét-årige masteruddannelser gives et særligt opstartstilskud. Forslaget om, at de studerende skal kunne vælge mellem en to-årig ordinær kandidatuddannelse og en ét-årig masteruddannelser umiddelbart efter en afsluttet bacheloruddannelse, er blevet kritiseret fra universiteternes side. Hovedargumentet har været, at det vil få færre til at gennemføre en kandidatuddannelse og dermed svække kvaliteten af de færdiguddannedes kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets behov. Universiteterne har været mere accepterende i forhold til at udbyde ét-årige masteruddannelser til ansøgere med 2-3 års forudgående erhvervserfaring, enten som hel- eller deltidsuddannelse.

 

Hvor står RUC?

Rektor har bedt IMT om at udarbejde udkast til et oplæg, som kan indgå i drøftelser på universitet, vedr. erhvervskandidat- og ét-årige masteruddannelser.
Oplægget er endnu i proces, men hovedlinjerne vil være følgende:
  • At få godkendt så mange erhvervskandidatuddannelser som muligt blandt de uddannelser, hvor studienævnene ønsker at deltage i forsøget. Den store interesse fra regeringens side gør det nok nemmere at få godkendt erhvervskandidatuddannelser på nuværende tidspunkt end senere. Universiteter, som får godkendt mange erhvervskandidatuddannelser, vil formodentlig opnå en udbudsmæssig fordel i et fremadrettet perspektiv.

  • At acceptere ét-årige masteruddannelser, men kun som led i livslang læring. Dvs., at der kræves mindst to til tre års erhvervserfaring for at blive optaget. Ligesom tilfældet er med de nuværende masteruddannelser, må den ét-årige erhvervsuddannelser i faglig såvel som pædagogisk forstand bygge videre på deltagernes erhvervs- og livserfaring og tænkes som et videreuddannelsestilbud til både universitets- og professionsbachelorer. Kriterier for udbud kunne være, at der er et klart arbejdsmarkedsperspektiv, og at der samtidig er en tydelig tværfaglig forskningsbasering på RUC. Det vil blive undersøgt, om den en ét-årige master evt. vil kunne blive adgangsgivende til andet år på de ordinære kandidatuddannelser, som er kendetegnet ved en mere traditionel akademisk profil.

Særskilte moduler uden baggrund i eksisterende studieordning

Uddannelses- og forskningsministeriet har sendt et udkast i høring til en ny bekendtgørelse vedr. muligheder for at udbyde særskilte moduler efter universitetsloven og lov om åben uddannelse. Denne type af moduler udbydes efter samme model, som vi kender fra masteruddannelsesområdet, dvs. med delvist statstilskud og delvis deltagerbetaling, og i en model for tilrettelæggelse, som gør deltagelse mulig for personer i beskæftigelse. Modulernes omfang kan på masterniveau være mellem 5 og 20 ECTS. Det er en forudsætning for godkendelse, at læringsmål og kursusindhold ikke allerede udbydes i eksisterende uddannelsesmoduler. Fra IMT har vi med meget kort varsel indsendt en ansøgning vedr. særskilte moduler. Ansøgningen omfatter dels fagspecifikke kurser inden for sundheds- samt projekt- og forandringsledelsesområdet (5 ECTS) og dels praktikorienterede projektforløb til ledige (15 ECTS).

En vanskelig balancegang

Udspillet vedr. ’Fleksible universitetsuddannelser til fremtiden’ og den kommende bekendtgørelse om udbud af særskilte moduler udtrykker et stærkt politisk ønske fra regeringen side om at styrke efter- videreuddannelsemulighederne for personer med en akademisk uddannelse. Som et universitet, der fuldt ud anerkender både det samfundsmæssige behov for løbende kvalifikationsudvikling blandt medarbejdere med en akademisk baggrund og de individuelle behov blandt akademikerne for kvalificering og videreuddannelser, bidrager vi naturligvis gerne til at øge det uddannelsesmæssige grundlag for livslang læring. Samtidig er det en tydelig intention med udspillet vedr. fleksible universitetsuddannelser at etablere et langt mere omfattende bachelorarbejdsmarked, end det vi kender, og at motivere et stort antal studerende til at gennemføre en kort kandidatuddannelser i stedet for den to-årige, som hovedparten gennemfører i dag. Udfordringen for universiteterne bliver at modvirke risikoen for en erosion af det videns-, færdigheds- og kompetencemæssige niveau i de akademiske uddannelser samtidig med, at vi giver kritisk konstruktive indspil og udnytter de nye muligheder, der stilles til rådighed.  
 
Og til sidst lidt glædeligt julenyt: 104 medarbejdere fra IMT har meldt sig til årets julefrokost.  
 
De bedste hilsner
Anders Siig Andersen
 
 

Første panelbesøg i forbindelse med ansøgning om institutionsakkreditering

Mandag d. 12. november og tirsdag d. 13. november fik RUC sit første besøg af panelet, som skal undersøge, om RUC kan indstilles til institutionsakkreditering. Ved dette første besøg havde panelet ønsket at møde RUC’s ledelse, institutledelser, studieledere, såvel som studerende og undervisere fra styrende organer, samt repræsentanter fra RUC’s bestyrelse.
 
I kan se en beskrivelse af panelets deltagere her...
 
Møderne med panelet forløb godt. Panelets medlemmer spurgte interesserede til især forhold vedrørende:
  • Governance, styringskæden, beslutningsansvarets placering, udmøntning og opfølgning på handleplaner
  • Monitoreringssystemet: standarder og nøgletal, kriterier for godt og dårligt arbejde, uddannelsesrapporternes formål og rolle
  • Forholdet mellem mundtlighed og skriftlighed i kvalitetsarbejdet
  • Forskningsdækning og den konkrete praksis omkring allokeringsarbejdet, hvem har ansvar og indflydelse på det
  • Evalueringspraksis, indflydelse, behandling og opfølgning
  • Employability
  • Uddannelsesrapporten og bestyrelsesinformation
Der var fra alle mødedeltagere en tilbagemelding om, at panelet havde svært ved at forstå RUC’s uddannelsesstruktur og det forhold, at vi har en del råd, udvalg og ’bånd’ som arbejder på tværs af RUC.

Næste skridt er, at panelet udpeger en række audit trails på baggrund af deres læsning af selvevalueringsrapporten og det første besøg. Vi forventer at få disse audit trails udmeldt i december med frist for indsendelse af dokumentation i januar. Det næste møde finder sted i uge 15. Her vil panelet bede om at møde repræsentanter fra RUC, som kan hjælpe med at uddybe arbejdet med de udmeldte audits.

Panelet vil sende deres indstilling om beslutning i høring fra 16. september til 7. oktober. Akkrediteringsrådet træffer deres endelig afgørelse på deres møde d. 5. december.
 
 

Møde i IMT’s aftagerpanel d. 21. november

Endnu en gang har studieledere, uddannelsesadministration og institutledelsen haft et godt møde med vores aftagerpanel. Temaet denne gang var:  Det problemorienterede projektarbejde og RUC-kandidaters kompetencer.
 
RUC har rettet fokus mod at styrke den pædagogiske profil og har blandt andet iværksat et arbejde med at udvikle indhold og form på projektarbejdet. Det er sket gennem etablering af et nyt forskningscenter for problemorienteret projektlæring (RUC-PPL åbnede 2. november), samt ikke mindst gennem at skærpe fokus på, hvordan projektarbejdet understøtter udviklingen af relevante kompetencer til at opfylde arbejdsmarkedets behov i den daglige praksis.
 
Formålet med aftagerpanelmødet var at rette fokus mod, hvordan vi yderligere kan udvikle den pædagogiske arbejdsform, så kandidaterne opnår de rette kompetencer til at varetage relevante funktioner på arbejdsmarkedet.
 
Aftagerne kom med gode bud på, hvordan vi kan skærpe de studerendes kompetencer gennem projektarbejdet og ikke mindst gennem de indledende forberedelser omkring idéudvikling og projektgruppedannelse. De havde også en del ros til kandidaterne fra RUC.
 
Det var den generelle opfattelse, at kandidater fra RUC er gode til både at kunne tænke på organisationen eller virksomhedens samlede situation og dykke ned i det konkrete i maskinrummet omkring en problemstilling.
 
Kandidater fra RUC kan dog blive bedre til at tænke i delmål og levering ved korte frister. Vi kan ifølge aftagerne med fordel styrke deres kompetencer til at træffe beslutninger og drive processer frem gennem forståelsen for løbende milepæle. Aftagerne savner, at nyuddannede kan præsentere det væsentlige kort og levere korte produkter løbende.
 
Desuden pegede aftagerne på, at kandidater fra RUC kan blive bedre til at være bevidste om deres egen og andres rolle i det konkrete arbejde. De kvalificeres til at samarbejde med mange og på tværs af fagligheder, men de ved ikke altid, hvad der gør dem gode til det. Aftagerne foreslog, at vi skærper vores indsats i forhold til at sætte ’produktet’ i centrum for projektarbejdet og i mindre grad de studerendes egen vurdering af, hvem de helst vil arbejde sammen med. De opfordrede os til at udfordre måden, hvorpå vi danner projektgrupper.
 
Mødet med aftagerne indeholdt også et indlæg fra formanden, Helle Ørsted, som indledte en dialog med de øvrige aftagere om formålet med deres arbejde. Hun foreslog, at man så på varighed af aftagernes medlemskab – skal der være et loft for hvor mange år, man kan sidde i et aftagerpanel? Alle aftagerne hilste det kommende fælles møde for alle aftagerpaneler på RUC velkommen.
 
 
 

Hvad er den gode oplevelse?

Af Liv Reese-Petersen

Det spørgsmål vendte og drejede 80 professionelle oplevere – forskere, designere, museumsfolk, konsulenter, arkitekter, turismeeksperter - ja, nærmest hele spektret af oplevelseserhvervene var repræsenteret på Invios konference OPLEVELSENS ARKITEKTUR, der fandt sted torsdag den 15. november på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.  

Konferencens tema stillede skarpt på oplevelsens DNA: Hvilke byggesten er nødvendige for at skabe gode oplevelser? Og hvordan skaber vi gode oplevelser imellem attraktioner og gæster?

10 knivskarpe oplægsholdere fra hele branchen gav deres bud på hvilke fysiske, sociale og imaginære rum gode oplevelser opstår i. Blandt talerne var museumsdirektør Tinna Damgård-Sørensen fra Vikingeskibsmuseet. Hun gav status fra en brydningstid i museets historie, hvor affredningen af bygningen betyder, at museet kan se fremad for at skabe deres vision for Vikingeskibsmuseet 2.0.
 
Konferencen var designet som en oplevelse i sig selv – hvor deltagerne ikke kun skulle fyldes op med ny viden og skarpe pointer, men samtidig gå på opdagelse i og sanse stedets særlige kvaliteter. Sådan blev Vikingeskibsmuseet også en vigtig deltager på konferencen som en ramme for diskussionen og udviklingen af oplevelseserhvervenes felt.

Konferencens deltagere blev inviteret ind i det unikke møde med vikingetiden som Vikingeskibsmuseet iscenesætter. De blev vist rundt i fire hold, med fire forskellige faglige perspektiver og oplevede her, hvor afgørende et formidlingsfokus er for museumsoplevelsen, da de kom helt tæt Vikingeskibsmuseets klenodier – Skuldelevskibene. Èt hold var blandt andet ude og snitte navler, som kan bruges til rekonstruktionen af Skuldelevskibene.
 
 
 Foto: Colourbox

RUC og UArctic

I september deltog John Andersen i den 2. UArctic Kongres i Oulu i Finland. UArctic er en udløber af dannelsen af Arktisk Råd, som Mikhail Gorbatjov tog initiativ til i slutningen af 1980'erne. Netværket har over 200 medlemmer herunder bl.a. amerikanske, canadiske, kinesiske, nordiske og russiske universiteter. Sekretatiatet er p.t. placeret ved University of Lapland, Rovaniemi. Finland.

UArctic har 2 hovedaktiviteter, som er relevante for RUC:
  • Et studenter og VIP mobilitetsprogram, hvor man kan søge om midler til kortere eller længere ophold hos et andet universitet, der er medlem af UArctic. Se mere om studentermobilitetsprogrammet her >
  • Forskningssamarbejde i tematiske grupper. Disse dækker en lang række tværfaglige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige problemstillinger – som f.eks. klimaændringer (f.eks.  tundraens optøning), planlægning, socialt arbejde, FNs udviklingsmål, sprogbevarelse (f.eks. det samiske sprog), pædagogik, sikkerhedspolitik og kvinders flugt fra de små samfund. Læs mere her >
Måske er tiden inde til at overveje dannelsen af et RUC-netværk af arktisk interesserede?

Læs mere på UArctics website >
 
 

Moskva kommer til RUC

Af Margarita Popova og Rashmi Singla

Institut for Mennesker og Teknologi var fra 4. til 8. juni 2018 vært for 15 medarbejdere fra Horoshkola i Moskva. Horoshkola er en privatskole, der blev grundlagt i Moskva i 2017 med høje ambitioner om at udvikle en ny undervisningsmodel, der kan forberede skolens elever til det moderne samfund. Skolens stab af psykologer, lærere og tutorer arbejder på, under ledelse af de to professorer i psykologi Anna Tikhomerova og Aleksej Obukhov, at udvikle undervisningsmetoder, der engagerer eleverne i deres faglige udvikling i relation til aktuelle samfundsmæssige udfordringer. Udviklingsarbejdet bygger blandt andet på nogle af de progressive principper fra det tidligere sovjetiske uddannelsessystem samt mere moderne undervisningsmetoder som for eksempel problemorienteret projektarbejde.
 
Skolens ledelse og videnskabelige vejledere lægger vægt på, at det pædagogiske udviklingsarbejde sker ved at styrke lærernes pædagogiske kompetencer ud fra tanken om, at en ny uddannelsesmodel kun kan realiseres gennem de lærere, der underviser på Horoshkola. Derfor lægger skolens direktør Dr. Elena Bulin-Sokolova og den øvrige ledelse stor vægt på at styrke de ansattes pædagogiske kompetencer gennem efteruddannelse, ligesom skolen er aktiv opsøgende i forbindelse med nye pædagogiske initiativer i både Rusland og den øvrige del af verden. Samarbejdet med RUC kom således i stand, da en delegation fra RUC i forbindelse med et Erasmus projekt besøgte Horoshkola i november 2017.

Formålet med det russiske besøg var at give deltagerne et indblik i RUC’s projektpædagogik. Under ledelse af Dr. Margarita Popova deltog gæsterne i et eksemplarisk projektforløb, hvor de blev delt op i projektgrupper og gennemførte et konkret projektarbejde. Deltagerne blev, under vejledning af lektor Rashmi Singla og lektor Bjarne Sode Funch, ført gennem alle projektarbejdets faser lige fra valg af tema, over problemformulering, indsamling af empiri, teoretisk bearbejdning og diskussion til rapportskrivning. Der blev også gennemført midtvejsevaluering og eksamen. Sprogligt foregik forløbet i en køn sammenblanding af russisk, dansk og engelsk med uvurderlig hjælp af seniorforsker Margarita Popova, der har en doktorgrad i pædagogisk psykologi fra Moskvas statsuniversitet, konsulent Ivan Häuser, der er cand. mag. i russisk, samt fire unge tosprogede dansk-russiske tolke.

I forbindelse med kurset på RUC besøgte deltagerne også en folkeskole i Roskilde samt Professionshøjskolen Absalon for at opleve en dansk folkeskole og for at få indblik i den danske læreruddannelse.
 
De russiske gæster udtrykte stor tilfredshed med kurset og rettede en tak til alle på Institut for Mennesker og Teknologi, der havde været med at tilrettelægge deres besøg. Ligeledes blev der rettet en tak til Petra Klimaszyk og Dorrit Hansen fra Professionshøjskolen Absalon, Tannie Bang Neumann, Nadja Søes Skov Nielsen og Anne Aabrink fra Himmelev skole samt de deltagende tolke.
 
 

Nyt på IMT intra

 
På IMT intra under 'Ansat på IMT' kan du se en pjece særligt for nyansatte VIP på IMT 'Employment at the Department of People and Technology: Academic positions - useful information' >
 
 
 
 

IMT nyheder

 
På IMTs hjemmeside kan du læse de senest nyheder fra Institut for Mennesker og Teknologi. Herunder om:
  • Nordisk bevilling til forskning i samproduktion i de nordiske velfærdsstater
  • RUC-professor udvalgt til ekspertudvalg for klimaindsats på landbrugsområdet
  • EU-millioner til projekt med RUC-deltagelse
 

IMT arrangementer december og januar

7. december kl. 11-13: Personalemøde i Geofagsal 02
 
13. december kl. 12.15-13.15: MOSPUS: Seminar series on space, place, mobility and urban studies i Kort- og Stensalen (02.1-095)
Kirsten Simonsen & Lasse Koefoed: Goegraphies of Embodiment - Critical Phenomenology and the World
 
14. december RUCs julefrokost
 
21. december kl. 12-13: Personalefrokost i 02
 
11. januar kl. 15: IMT Nytårskur i teorirum 98 - 06.2-007
 
22. januar kl. 9 - 18: IMT institutseminar på Comwell - Roskilde
 
Tilmeld dig senest d. 3. december her >
 
 

EAE arrangementer i december og januar

NVivo basis, 07. december 9:00-12:30
Kvalitative data i form af udskrifter af interviews, videooptagelser, litteraturreviews samt større samlinger af litteratur kan med fordel analyseres med programmet NVivo. Programmet er omfattende, og formålet med dette kursus er at give deltageren en indsigt i de grundlæggende arbejdsrutiner, som gør en i stand til at få et overblik over sit materiale.
Læs mere her og tilmeld dig senest 03. december >

Moodle – video, 12. december 9:00-12:30
I mange sammenhænge kan det være pædagogisk interessant at arbejde med video i undervisningen. Formålet med workshoppen er at give deltagerne konkrete praktiske erfaringer med at optage video og publicere video i Moodle, samt ud fra overvejelser om undervisningens mål at give inspiration til at bruge video i undervisningen.
Læs mere her og tilmeld dig senest 05. december >

Moodle – inspiration, 14. december  9:00-11:00
Moodle er RUCs læringsplatform, hvor alle kurser har et online kursusrum. På dette 2-timers kursus gives der inspiration til brug af flere Moodles muligheder og funktioner. Eksempler på Moodle kursussider, litteratur i Moodle og video i Moodle.
Læs mere her og tilmeld dig senest 07. december >

Writing retreat for forskere, 03.-04. januar 9:00-16:00
Start det nye år med et Writing Retreat! Alle kan deltage uanset hvor i forsknings-/skriveprocessen man er, og om man har deltaget før. Retreatet foregår her på RUC og faciliteres af Lotte Rienecker, pædagogisk konsulent med speciale i akademisk skrivning.
Læs mere her og tilmeld dig senest 28. december >

Se også vores samlede program for forårssemesteret 2019 (husk at skifte semester i toppen) >
 
 

Mødematerialer

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg
 
Husk login...

Publikationer

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Læs mere...

Presseklip

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Læs mere...
 

Om IMT Nyhedsbrev

Redaktør
Niels Hilfling Nielsen
 
Indslag og billeder
Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk
 
Næste nummer af IMT Nyhedsbrev
Deadline: Onsdag d. 9. januar
Udkommer: Fredag d. 18. januar
 
Du kan læse tidligere IMT Nyhedsbreve på intranettet >