Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
         
     

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

  • Nyt fra Anders
    • Første runde ansøgninger til instituttets kandidatuddannelser
    • Stillingstrategi
    • Opfølgning på personaleseminar om trivsel og medindflydelse
    • Syllabus
    • Lønforhandlingerne
  • Afholdelse af Åbent Hus på RUC d. 27. februar
  • IMT stillingsstrategi 2019
  • Bygning 03 - rum og personer
  • Afsluttende udviklingsværksted i Lildstrand
  • Nyt fra Center for Daginstitutionsforskning
  • ”Innovativ tur- og oplevelsesdesign” – et nyt modul på Diplomuddannelsen til Turistfører
  • Personalia
  • Nyt fra Ph.d.-skolen for Mennesker og Teknologi
    • Ph.d.-forsvar marts
    • Nye ph.d.-studerende
  • IMT arrangementer i marts og april
    • Tilmeldingsfrister til konferencer og sommerskoler
  • EAE arrangementer i marts og april
  • IMT mødematerialer, publikationer og presseklip
  • Om IMT Nyhedsbrev

Kære alle i Institut for Mennesker og Teknologi

Så blev det marts med rigelig regn og knap så megen kulde.  Årstiden betyder, at det er højsæson for kursusundervisning, hvor gamle såvel som nye undervisningslokaler er fuldt udnyttede. I dette nummer af Nyhedsbrevet vil jeg kort komme ind på antallet af ansøgninger til instituttets kandidatuddannelser, instituttets stillingsstrategi for 2019, opfølgning på personaleseminaret om trivsel og medindflydelse, Syllabus, RUC’s nye kursusplanlægningssystem, samt de kommende lønforhandlinger. 
 

Første runde ansøgninger til instituttets kandidatuddannelser

Antal ansøgere i første runde til instituttets kandidatuddannelser er nu talt op. Antallet af ansøgere er ikke i sig selv fuldstændig definerende for det endelige optag, men giver et fingerpeg herom. Vi ved af erfaring, at det især er antallet af prioritet 1 ansøgere samlet set for Fag 1 og Fag 2, der er udslagsgivende for det endelige optag. Vi ved også, at usikkerheden forbundet med udenlandsk optag er større end for optaget af danske ansøgere. 
 
Mange fag har lidt fremgang eller lidt tilbagegang, som formodentlig ikke vil betyde en signifikant forskel i forhold til fagenes endelige optag.  Især planfagene og ikke mindst Geografi har dog en væsentlig tilbagegang i antallet af ansøgere. Ansøgertallet til Nordic Urban Planning (NUP) på 85 studerende kompenserer heldigvis for tilbagegangen på Plan, By, Proces og Geografi, og samtidig ser det ud til, at Geografi kun i meget begrænset udstrækning har mistet ansøgere til NUP.  Psykologi har fået indført adgangsbegrænsning fra sommeren 2019. Dette vil formodentlig betyde, at en del af de ansøgere, som har valgt Psykologi som Fag 1, vil blive optaget på et andet Fag 1 med Psykologi som Fag 2 eller blive optaget på en fagintegreret kandidatuddannelse som f.eks. Sociale Interventionsstudier.
 

Stillingstrategi

Efter et grundigt forarbejde i instituttets Økonomiudvalg, Uddannelsesudvalg og Forskningsudvalg har Institutrådet vedtaget instituttets stillingsplan for 2019. Det blev besluttet at udmønte seks nye stillinger fordelt med tre til Datalogi, én til Informatik, én til Plan, By, Proces og én til TekSam. Bag beslutningen ligger et transparent men også temmelig kompliceret talgrundlag, som belyser forholdet mellem de opgaver og de ressourcer, der er tilknyttet et givet kandidatfag (Læs mere her). På baggrund af at der er forskellige nationale krav til forholdet mellem VIP og DVIP inden for forskellige fagområder, har vi som noget nyt i forhold til tidligere år differentieret måltallet for VIP baseringen af de forskellige fag. Samtidig har vi fastlagt en norm for VIP baseringen på minimum 65% for alle fag, en procentandel der er noget højere for SAM området end det nationale gennemsnit. Det kan forekomme uretfærdigt, at kravene til VIP/DVIP ratio fastlægges ud fra nationale gennemsnit, der kan ses som resultat af uafhængige beslutninger og magtkampe mellem fagene på hvert af de otte danske universiteter. Det er ikke desto mindre de tal, vi som universitet bliver bedømt efter.
 

Opfølgning på personaleseminar om trivsel og medindflydelse

Alle ansatte ved Institut og Mennesker og Teknologi modtog tirsdag den 12. marts en rapport fra personaleseminaret den 22. januar om trivsel og medindflydelse. Rapporten gennemgår oplæg, drøftelser og øvrige indspil til det fortsatte arbejde og skitserer en procesplan, som vil inddrage instituttets forskellige fora i den videre indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og udvikle et fælles grundlag for deltagelse i beslutningsprocesser.  En stor del af indsatsen kommer til at foregå på institutniveau, men vi vil bestræbe os på at udbrede indsatsen til universitetsniveau inden for områder, hvor universitetsbeslutninger etablerer afgørende forudsætninger for den lokale trivsel og medindflydelse.
 

Syllabus

Ifølge Uddannelsesjura og Studieadministration (RUSA), som holdt oplæg på IMT’s personalemøde den 8. marts, vil Syllabus, RUC’s nye digitale planlægningssystem optimere kursusplanlægningen til gavn for både VIP, TAP og studerende. Afdelingen forventer, at de mange logistiske og lokalemæssige udfordringer, som undervisere og studieledere indtil nu har kæmpet med, snart vil høre fortiden til. Afdelingen har afsat ressourcer til assistance fra studentermedhjælpere til at understøtte studielederes og kursusansvarliges arbejde med systemet.  Vi ved af erfaring, at der kan være kommunikations- og indkøringsvanskeligheder i forbindelse med implementering af nye it-systemer, og at der derfor vil være behov for dialog om erfaringer mellem institut og RUC administration og for drøftelse af behov for justeringer. Fra RUSA’s side er man meget indstillet på at indgå i en løbende dialog.
 

Lønforhandlingerne

Den 8. marts modtog alle medarbejdere en mail fra HR vedr. de kommende lønforhandlinger. Lønforhandlingerne i instituttet vil foregå i perioden fra den 9. april til den 5. juni. Ledelsen har frist til at sende mødeplaner til TR den 8. april. I modsætning til tidligere år foregår forhandlinger for VIP og TAP samtidig med, at der forhandles om løn for lønrammeprofessorer. Som led i den to-årige turnus forhandles i år også løn for gruppen af DVIP. Forhandlingerne foregår primært mellem tillidsrepræsentanter og ledere, men ikke for lønrammeprofessorerne, der har egen forhandlingsret. Af mailen fra HR fremgår, at materiale vedr. lønforhandlingerne kan findes på HR’s hjemmeside
 
Læs mere på HR’s hjemmeside...
 
Jeg ønsker jer alle et godt forår
 
De bedste hilsner
Anders Siig Andersen
 
Institutleder
Institut for Mennesker og Teknologi
 
 

Afholdelse af Åbent Hus på RUC d. 27. februar

RUC afholdt for første gang fælles Åbent Hus for både bachelor-, kandidat- og masteruddannelser. Der var stor opbakning til tilrettelæggelse, afholdelse af oplæg og betjening af stande fra både studieledere, undervisere, administration og studerende. Tak til alle som bidrog til at formidle budskabet om vores uddannelser og om RUC til de besøgende.
 
Det vurderes fra Studie- og karriereenheden, at der var stor interesse for arrangementet, især fra potentielle ansøgere udefra til såvel bachelor- som kandidatuddannelser og et meget stort antal besøgende.

Arrangementet vil blive evalueret med henblik på at styrke koordineringen på tværs af RUC og på tværs af de forskellige delarrangementers formål.
Foto: Eva Jørgensen - RUC Presse og Kommunikation
 
 

IMT stillingsstrategi 2019

IMT har siden årets start gennemført et omfattende arbejde for at fastlægge placeringen af de
VIP-stillinger, der bedst sikrer forskningsbaseringen af instituttets uddannelser.

Vedlagte oversigt viser forskningsbasering for de opgaver, der varetages af instituttets faglige
områder, der er benchmarked mod de respektive hovedområders nationale forskningsbasering.
Graferne viser forskningsbaseringen henholdsvist før og efter placeringen af de 6 stillinger, der
opslås på områderne: DATALOGI, INFORMATIK, PLAN-BY-PROCES (NUPS) og TEKSAM.

Det er målsætningen at sikre, at ingen uddannelse ligger under det nationale hovedområdes
benchmark - 30%.

I de tilfælde, hvor en faglighed har en forskningsbasering over det nationale gennemsnit - tilgår
kapaciteten andre undervisnings-/vejledningsopgaver på instituttets uddanneser. Alle VIP på IMT
har arbejdstidsplanlægning svarende til ansættelsesgrad.

Systematik fremgår af oversigtens forudsætninger.

Stillingerne ønskes opslået med mulighed for ansættelse 1. august 2019.

Der er mulighed for ansættelse af adjunkter eller lektorer.

Adjunkter ansættes tidsbegrænset.
 
 

Bygning 03 - rum og personer

 
Klik her for at se kort i stor og skalerbar størrelse...
 
Se plancher over 03's indretning...
 
 
Fotos: Jørgen Ole Bærenholdt

Afsluttende udviklingsværksted i Lildstrand

v./ Jørgen Ole Bærenholdt
 
Som en del af det samlede INNOCOAST projekt har forskere ved IMT (Jørgen Ole Bærenholdt) og ISE (Jon Sundbo og Lars Fuglsang) siden 2016 arbejdet med det lille lokalsamfund Lildstrand på Thy’s nordkyst. Her bor kun 35, men et fælles ønske om at udvikle ’den lille turisme’ sammen med bosætning har bragt fastboende og sommerhusejere sammen. Der er også en deltagelse af og bidrag fra folk fra andre dele af Thy. Så der bygges vigtige netværk på kryds og tværs, hvor man selv om man bor i København kan nære kærlighed til Lildstrand som sted.

De første to udviklingsværksteder blev holdt i 2017 og efter dem er der taget en masse nye initiativer af flere lokale grupper under den samlede lokale udviklingsgruppe. Grupperne består af beboere, sommerhusejere og folk fra nærområdet, Alle er enige om at værdsætte det som et stille område – en ’stille kupe’ som er forskellig fra Klitmøller og Vorupør. Folk ser området som en helhed, hvor det også er vigtigt at stå sammen og kæde tingene og de forskellige planer sammen. Der blev talt om engagement, medejerskab og samskabelse, hvor tingene skabes trin for trin. Man møder nye folk og får følelsen af at være med. Her er de lokale politikere også vigtige, og to medlemmer af kommunalbestyrelsen deltog i værkstedet.

Vedholdenhed, tålmodighed og ligefrem stædighed er kendetegn for udviklingsgruppens indsats. Gruppen har imponeret ved at udarbejde en masterplan, som fastboende, sommerhusejere, folk fra området samt andre folk, der også holder af stedet, står sammen om. Det er et hovedpunkt i masterplanen, at Lildstrand ønsker Nationalpark Thy udvidet, så den også kommer til at indeholde den lange øde kyststrækning fra Vigsø til Lildstrand og Bulbjerg.

Vi skal nu til at skrive flere papers om casen, herunder paperet “Citizen-driven mobilisation for ‘small tourism’ in a marginal place: a case of resilience practices” som er accepteret til Nordisk Geografimøde i Trondheim til juni 2019.
Læs mere om INNOCOAST her...
 
Læs mere om Lildstrand i Thy her...
 
 
Foto: Colourbox

Nyt fra Center for Daginstitutionsforskning

v./ Kasper Anton Sørensen
 
CeDif får ny bevilling på 4,5 mio. frem til 2023
Center for Daginstitutionsforskning har netop fået en ny bevilling på 4,5 millioner, der gælder fra 2021-2023. Bevillingen er givet af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), som også var en af drivkræfterne bag oprettelsen af forskningscentret i 2015.
 
9 nye forskningsprojekter om dagtilbud
Der er netop blevet søsat ni nye forskningsprojekter i Center for Daginstitutionsforskning. Projekterne handler om alt fra flygtningebørns møde med børnehaven til betydningen af normeringer i dagtilbud. Læs mere om de nye forskningsprojekter i denne nyhed, eller kig dig omkring i de fulde projektbeskrivelser på CeDifs forskningsside.
Forskerne bag projekterne er fra RUC og Aarhus Universitet (DPU), og samarbejder med forskere fra professionshøjskolerne.
 
RUC-forsker holdt oplæg på KL-konference med 1600 deltagere
Børneforsker Pernille Juhl holdt fanen højt for CeDif og RUC, da hun i slutningen af januar gav et oplæg på Kommunernes Landsforenings (KL) Børn og Unge Topmøde med ikke mindre end 1600 deltagere bestående af bl.a. dagtilbudschefer og kommunaldirektører. Pernille holdt oplæg om inddragelse af børneperspektivet i spørgsmålet om tidlig indsats og kvalitet i vuggestuer og børnehaver.

Sammen med tre RUC-kolleger har Pernille netop afsluttet projektet ”At have det godt i daginstitution”, der udkommer som bog på forlaget Dafolo i 2019.
 
Foto: Inger Backer Neufeld/ rådgiver ved Red Barnet
 
 

”Innovativ tur- og oplevelsesdesign” – et nyt modul på Diplomuddannelsen til Turistfører

v./ Susanne Haraszuk (Uddannelsesleder)
 
Gennem 6 uger har 24 studerende på diplomuddannelsen til turistfører eksperimenteret med Experience Design Blitz, modtaget guldkorn fra forskere og praktikere og fået feedback på deres pitch i Løvens hule. Et innovativt greb i dette nye modul er, at det samtidigt blev udbudt for eksterne deltagere fra branchen for dermed at opnå en win-win situation i samspillet mellem de studerende og de eksterne deltagere. Uddannelsens ordinære studerende fik branchenær viden og aktører fra branchen fik opdateret viden og nye arbejdsmetoder.
 
Modulet er udviklet under det 3-årige Innovationsfondsprojekt: Innovation og udvikling af bæredygtig bynær naturturisme (forkortet INUT). Nationalpark Skjoldungernes land er et af forsøgsområderne under INUT. Flere af de eksterne deltagere på det nye modul har arbejdet med udvikling af bæredygtig turisme i Nationalparken – bl.a. med et igangværende udviklingsprojekt omkring Pop Up Beds og værtskabsklynger. På ideplanet har andre grupper arbejdet med bl.a. Mormorture i et adstadigt tempo, Virtuelle tidsrejser, gastroturismen og samtidskunsten.
 
Læs mere på uddannelsens hjemmeside...
 

Personalia

Jan Pries-Heje er blevet chefredaktør på det helt nye tidsskrift IFIP SELECT, der samler og præsenterer de bedste artikler fra de over hundrede workshop og konferencer som IFIP - International Federation of Information Processing - årligt holder. IFIP blev oprindeligt startet i 1960 under UNESCO. I dag organiserer (IFIP Computer Societies og professionelle IT-folk i mere end 40 lande, med mere end 100.000 IT-professionelle som medlemmer. Tidsskriftet IFIP SELECT indeholder dels de originale artikler, dels 2-4 siders overbygning indeholdende en beskrivelse af hvilken forskel den pågældende artikel kan gøre i praksis, og hvordan man som IT-professionel tager den nye viden i brug.
Det første nummer af IFIP SELECT er udkommet til alle IFIPs medlemmer i slutningen af februar 2019.
 
Ny lektor på Sundhedsfremme
Karen Christensen starter som lektor på Sundhedsfremme pr. 15. marts og skal her videreføre sin internationale forskning i sundhedsfremme, levevilkår og velfærd med et stærkt hold af internationale kontakter. Hendes forskning er aktuelt i immigration og sundhed ift. forskellige europæiske velfærdssystemer. Vi glæder os til at få hende ind i vores politik- og levekårs relaterede undervisning på sundhedsfremme området. Karen Christensen er uddannet sociolog og kommer fra Bergens Universitet fra en institutlederstilling og et professorat.
 
 

Nyt fra Ph.D.-skolen for Mennesker og Teknologi

Ph.d.-forsvar marts
22. marts kl. 13: Irina Polyanskaya forsvarer sin ph.d.-afhandling
med titlen: Second-Order False Belief Reasoning by Children with Autism – A Correlation and Training Study
Bygning 45 - Auditorie 45 (45.1-011)
 
5. april kl. 13: Emmy Laura Perez Fjalland forsvarer sin ph.d.-afhandling
med titlen: Rebellious Waste & Food - Searching for reparative futures within urban-rural landscapes
Bygning 45 - Auditorie 45 (45.1-011)
 
Nye Ph.d-studerende
Christopher Gyldenkærne (Ph.d.-programmet Information Technology): Algoritme til forudsigelse af patienters udeblivelser fra aftaler på hospital med henblik på effektdreven intervention til forebyggelse af disse
 
Mark Edward Booker Nielsen (Ph.d.-programmet Samfund, Rum og Teknologi): Optimal anvendelse af biomasse i Region Sjælland
 
Fina Lewenhaupt Vilholm (Ph.d.-programmet Læring, Arbejdsliv og Social Innovation): Leg i praksis og legens betingelser: Studier af leg spændt ud mellem lærings- og kvalitetsdagsordenen og nye reviderede læreplaner
 
Gry Ellegaard Thorsen (Ph.d.-programmet Læring, Arbejdsliv og Social Innovation): Gendering equality: The institutionalization of social difference in the Danish daycare system
 
 

IMT arrangementer marts og april

22. marts kl. 12: Personalefrokost i bygning 02
 
28. marts kl. 12.15-13.15: MOSPUS reseach group seminar: The City Between Security and Freedom
Deane Simpson (KADK)
Sted: Bygning 02, lokale 02-1-095 (Kort og Stensalen)

28. marts kl. 16.30 - 18: Informationsmøde på Master i Uddannelse og Læring (MUL)
Sted: Bygning 03, lokale 03.1-E23 (Klyngerume 2)
 
29. marts kl. 12: Personalefrokost i bygning 02

2. april kl 16 - 17.30: Informationsmøde på Master i Organisationspsykologi (MPO)
Sted: Bygning 03, lokale 03.1-S21 (Auditorie B)
 
5. april kl. 11 - 13: Personalemøde - Bygning 8, Teorilokale (80)

11. april kl. 12.15-13.15: MOSPUS reseach group seminar: : Geographies of Embodiment: Critical Phenomenology and the World of Strangers
Kirsten Simonsen and Lasse Koefoed (RUC)
Sted: Bygning 02, lokale 02-1-095 (Kort og Stensalen)

11. april kl. 8.45 - 15.30: Invitation til konference om tidlig palliation  
Den Tværsektorielle Palliationsgruppe i Region Sjælland og Center for Sundhedsfremme på RUC vil med dette fælles arrangement sætte fokus på aktuelle problemstillinger og forskningsspørgsmål på det palliative område. Der lægges op til debat om, hvordan vi samarbejder med patienter og pårørende om at styrke dialogen i den tidlige fase? Og således bidrager til lindring og livskvalitet senere i forløbet. Dvs. hvordan vi får den basale palliation til at virke i praksis? Hvilke værktøjer skal vi bruge? Hvilke fagligheder bør involveres og hvordan organiseres arbejdet?
Deltagelse er gratis. Tilmelding til Luuise Rømer Gøtke, mail: lurg@regionsjaelland.dk senest d. 1. april 2019.
Du kan læse mere om arrangementet her....
 
 
11. april kl. 15-17.30: Boglancering af to nye bøger om pædagogisk faglighed i vuggestuen. CeDif holder faglig eftermiddag
Thomas Gitz-Johansen (RUC) har skrevet bogen ”Vuggestueliv – omsorg, følelser og relationer” (Samfundslitteratur, 2019), der tematiserer det ofte oversete omsorgsarbejde i vuggestuen, mens Maja Røn Larsen (RUC), Anja Stanek (SDU) og Solmai Mikladal (KU) har skrevet ”Små børns hverdagsliv – situeret pædagogisk faglighed i vuggestue og dagpleje” (Frydenlund Academic, 2018) om pædagogers arbejde med børn og demokrati. Forfatterne holder oplæg, hvorefter der er reception med et glas bobler!
 
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig gratis her...
 
12. april kl. 12: Personalefrokost i bygning 02
 
26. april kl. 12: Personalefrokost i bygning 02
 
30. april kl. 9 - 16: Konference: Velfærdsteknologi der forandrer pleje- og omsorgsarbejdet
Erfaringerne fra et fireårigt dybdegående forskningsprojekt finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden gennemført af Roskilde Universitet (RUC) og VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), peger på, at velfærdsteknologier giver anledning til gennemgribende forandringer – forandringer i det daglige arbejde, i forståelsen af faglighed og professionalisme, i faglige udviklingsmuligheder, i forståelsen af kvalitet i pleje og omsorg, og i den politiske forståelse af ældreområdets fremtidige udvikling.
Foto: Colourbox
Velfærdsteknologi har i en årrække været et satsningsområde i pleje- og omsorgssektoren. Mange forventninger er bundet op på velfærdsteknologi, der både har skullet effektivisere arbejdet, gøre borgerne mere selvhjulpne, løfte arbejdsmiljøet og forny velfærdsstaten. På konferencen zoomer vi gennem faglige oplæg og workshops ind på brugen af en række forskellige velfærdsteknologier (virtuel pleje, automatiske toiletter, intelligente gulve mm.) og deres betydning for den daglige praksis og faglighed i det professionelle pleje- og omsorgsarbejde. Vi zoomer også ud til de store spørgsmål om velfærdsteknologier i forhold til fx idealer om værdig pleje og velfærdsstatslig omsorg. Alt sammen for at skabe fælles refleksion og diskutere, hvor vi skal hen med udviklingen i dag og i fremtiden. Afslutningsvis rejser vi sammen med centrale aktører på området en fælles diskussion af, hvor vi skal hen med velfærdsteknologier.

Konferencen vil især være relevant for dig der arbejder med velfærdsteknologi og ældrepleje som konsulent, leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant, eller blot hvis du har interesse i udviklingen på området.   
 
Læs mere og tilmeld dig senest d. 23. april...
 
 
30. april kl. 15 - 17: Diplomuddannelsen til Turistførers dimessionsfest i Geofagsalen
 
30. april kl. 16.30 - 18:: Informationsmøde Master i Sundhedsfremme (MSF)
Sted: Bygning 09, lokale 09.1 (teorilokalet).
 
 
3. maj kl. 10 - 15.30: Cedifs årskonference: Det professionelle pædagogiske arbejde
For fjerde gang åbner Center for Daginstitutionsforskning dørene op for sin årskonference, der i år har temaet ”Det professionelle pædagogiske arbejde”. Arrangementet er gratis, og byder på spændende oplæg fra syv aktuelle dagtilbudsforskere.
 
Hold øje med CeDifs hjemmeside for tilmelding og detaljeret program...
 
Hold øje med CeDifs Facebookside for tilmelding og detaljeret program...
 

Tilmeldingsfrister til konferencer og sommerskoler

Submission deadline April 1: Critical Edge Alliance Conference in New York June 2019
The titel of the conference is Boundary Crossings in Culture, Power, and Experience: Re-imagining Higher Education
Registration for the conference will open on May 1, 2019.
 
Further information at CEA's offical website...
 
Deadline application April 8: Fourth International Summer School on Computer Supported Cooperative Work (August 26-30, Como, Italy)
The CSCW Summer School provides young researchers (PhD or post-doc) with the opportunity to deepen their understanding of CSCW as a research field and community. The interaction among the participants (both teachers and students) will promote the generation of new ideas and their confrontation with the experiences they have acquired in their field research.
Contact at IMT: Nina Boulus-Rødje (co-chair) ninabr@ruc.dk
 
Further information...
 
 

EAE arrangementer i marts og april

Introduction to Roskilde University's pedagogical approach, March 19, 10.00-12.00
Mandatory for new teachers/supervisors. This course introduces the 7 underlying principles of Roskilde University’s pedagogical approach: project work, problem orientation, interdisciplinarity; participant control; exemplarity, group work and international insight and vision. The course briefly covers the rationale for each principle and provides examples of how they can play out in both project supervision and course teaching.

Read more here and sign up no later than March 18...
 
Introduction to project supervision, March 19, 12.30-15.30
Mandatory for new teachers/supervisors. This course introduces principles for good supervision practice in accordance with Roskilde University’s pedagogical approach. Focus will be on the different roles of the project supervision (substantive expert, process facilitator, product supervisor, and assessor) and what they entail in practice. Central techniques are introduced including: clarifying expectations, scaffolding and feedback-for-learning. The group exam and the supervisor’s role as examiner will be briefly discussed.
 
Read more here and sign up no later than March 18...
 
 

Mødematerialer

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg
 
Husk login...

Publikationer

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Læs mere...

Presseklip

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Læs mere...
 

Om IMT Nyhedsbrev

Redaktør/ fotograf
Niels Hilfling Nielsen
 
Indslag og billeder
Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk
 
Næste nummer af IMT Nyhedsbrev
Deadline: Fredag d. 23. april
Udkommer: Fredag d. 3. maj
 
Du kan læse tidligere IMT Nyhedsbreve på intranettet >