I dette nummer af nyhedsbrevet vil jeg skrive lidt om instituttets arbejde med RUC strategi 2030, hvor der er god fremdrift, og så vil jeg informere jer om de aktuelle udfordringer i forhold til RUC’s budget 2020 og de økonomiske udsigter frem mod 2023. 

 

Instituttets arbejde med strategi 2030 er i god gænge. På forskningsstrategiseminaret, som vi afholdt på Hotel Comwell i Roskilde den 22. oktober, arbejdede vi med strategiens fem første punkter. Der var et indledende oplæg og korte inspirationsoplæg til hvert af de fem punkter fra den strategiske rammefortælling (vedlagt):

Efter inspirationsoplæggene havde vi workshop arbejde i tre faser: Visioner (Hvor vil vi hen?), Barrierer (Hvad forhindrer os i at komme derhen) og Realisering (Hvad vil vi gøre for at komme derhen?). Grupperne var sammensat på forhånd med stor spredning mellem faglige miljøer, så alle workshop kunne hente inspiration fra bredden i instituttets faglige interessefelt, og så alle fik mulighed for at lære kolleger bedre at kende på tværs af instituttets uddannelses- og forskningsområder. Stemningen på seminaret var engageret, og alle grupper leverede vigtige input, som blev præsenteret og drøftet.  

Strategien har desuden været behandlet på et personalemøde med fokus på punkt syv i strategien om et åbent levende og grønt campus og på møder i instituttets uddannelses- og forskningsudvalg.

Udfordringen bliver nu at kondensere de mange forslag til prægnante kortfattede bidrag til RUC’s Strategi 2030. Undertegnede udarbejder udkast til formuleringer, som herefter drøftes og justeres i instituttets forskellige råd, udvalg og møder. 

 

Som I ved, har RUC implementeret en række besparelser siden 2016. Nu oplever universitetet igen, at der er opstået et pres på både udgifts- og indtægtssiden af driften. Indtægterne falder hovedsageligt som følge at fald i STÅ indtægten. Faldet er dels et resultat af, at dimensioneringen nu begynder at slå igennem, og dels af at universitetet  har indført mindre rigide gennemførelseskrav til de studerende. Dette er hensigtsmæssigt i de studerendes perspektiv, men prisen er, at de studerende gennemfører færre eksamener pr. semester end tidligere. Da vores STÅ indtægter er afhængige af antallet af afsluttede eksamener er resultatet en indtægtsnedgang. For Institut for Mennesker og Teknologi betyder det i første omgang en mindre nedgang i den samlede allokering til instituttets fag- og uddannelser. Da udviklingen i studenteroptag er meget varierende fra område til område, betyder det, at nogle fag og uddannelser vil opleve en relativ markant nedgang i allokerede årsværk, mens andre vil opleve en relativt stabil tilstand og atter andre vil opleve en øget allokeringsramme. De præcise konsekvenser er endnu ikke kendt, da allokeringsramme- og fordeling endnu ikke er endelig besluttet. Ved uforandret ratio mellem allokerede VIP og STÅ foregår nedriften i allokeringsrammen relativt automatisk.

RUC’s ledelse har samtidig foreslået en besparelsespakke på 15 mio. kr., hvor det mest mærkbare for institutterne nok bliver lidt færre midler til ph.d. området.

Den mindskede allokeringsramme og forslaget til sparepakke løser den aktuelle budgetudfordring i 2020, men der vil være behov for yderligere besparelse for at bringe universitetets budget i balance frem mod 2023. Rektoratet vil invitere Akademisk Råd (AR) og Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) til at indgå i drøftelser af forslag til mulige analyser, der kan bidrage til afdække muligheder for supplerende besparelser og øgede indtægter.

Hvis planen skal gennemføres, er det første skridt er, at bestyrelsen godkender rektoratets forslag til budget 2020 på bestyrelsesmødet den 21. november.

Planlægningsarbejdet vedr. forårssemesteret 2020 går nu ind i en intensiv fase. Forskere og undervisere har indsendt planlægningsskemaer med oplysning om aftaler og ønsker vedr. undervisning, frikøb, m.v. for forårssemesteret. Materialet er systematiseret og struktureret – og ligger nu til grund for planlægningsarbejdet for studieledere og institutledelse. Der afholdes møder mellem alle studieledere og institutledelse (Camilla og Hermod) så det sikres, at flest mulige ønsker tilgodeses – og at uddannelsernes forskningsbasering ligger på et højt niveau.

Planen for allokeringsprocessen indebærer, at alle VIP vil modtage en oversigt umiddelbart før juleferien. Den foreløbige planlægning af timer for eksterne lektorer forventes at foreligge ca. 10. januar. De endelige timetal for semesteret vil dog først kunne fastsættes, når gruppedannelse og vejlederfordeling er kendt i starten af semesteret.

Har du spørgsmål vedr. planlægningsarbejdet – skriv til imt-allokering@ruc.dk – så vender vi hurtigt tilbage.

 

Alle budgetenheder på RUC har udarbejdet prognoser for økonomien i 2019.

IMT’s prognose viser, at instituttet forventer at følge budgettet. Denne forventning rummer mindre udsving på de enkelte poster – herunder et forventet mindre forbrug af Ph.d.-stipendier – samt en STÅ-indtægt på ca. 2 mio. under budget – samt større indtægter for masteruddannelserne.

Samlet set for RUC forventes imidlertid et lidt ringere resultat end budgetlagt – således at forbruget af egenkapital vil ligge i størrelsesordenen 47 mio. mod budgetlagt 38 mio. Dette skyldes bl.a. færre indtægter fra STÅ  og et højere lønforbrug end budgetlagt.

Budget for 2020 behandles af RUC’s bestyrelse 21. november. 

 

 – opmærksomhed på at hindre forøget og urimelig arbejdsbelastning for kolleger

Som led i arbejdet med trivsel på IMT har LAU/LSU behandlet et oplæg om indsatsen mod at effekterne af langtidssygdom spredes til ikke-sygemeldte kolleger i form af øget arbejdsbelastning, manglende mulighed for planlægning, m.v. Oplægget rummer en række opmærksomhedspunkter for alle – og en række handlingspunkter for ledelsen.

Der er enighed i LAU/LSU om, at oplægget vil danne baggrund for en forbedret indsats – og oplægget vil blive udsendt til alle på instituttet efter næste møde i IMT institutråd, som afholdes 18. december 2019

 

Daginstitutionsforskere i New Mexico
I begyndelsen af november var 10 CeDif-forskere i New Mexico for at deltage i RECE, en international konference om daginstitutionsforskning. Alle de danske forskere holdt oplæg på konferencen.

Blandt CeDif-bidragene var Gry Ellegaard Thorsens oplæg om status på skandinavisk kønsforskning; Karen Prins, Signe Hvid Thingstrup, Anja Marschall og Crisstina Muncks oplæg der demonstrerede nogle af de metoder, de har anvendt i deres forskning om sammenhængen mellem lokalsamfund og daginstitutioner, og Annegrethe Ahrenkiels oplæg sammen med Joseph Tobin, Kyunghwa Lee og Jennifer Adair om brug af video i forskning. Konferencen har også ført til aftaler om nye, internationale forskningssamarbejder for CeDif.

Har du det godt?
Hvornår har børn det godt? Det findes der ikke noget entydigt svar på, tværtimod. Børns velbefindende ser meget forskelligt ud fra barn til barn – alligevel er der nogle forudsætninger, der skal være opfyldt i vuggestuen og børnehaven, hvis børnene skal have det godt. Hvilke forudsætninger, der er tale om, uddyber Niklas Chimirri, Thomas Gitz-Johansen, Pernille Juhl og Kim Rasmussen i deres nye fælles bog ”Har du det godt?” De fire CeDif-forskere skriver om børneperspektiv, mikroovergange i vuggestuen, små børns følelsesmæssige behov, børns kroppe og gøren og om tingenes betydning for at have det godt. Bogen er fagfællebedømt og udkommer midt i november på Dafolo.

Netværksseminar om den nye styrkede pædagogiske læreplan
Tirsdag 19. november holder netværket Pæd-Flet, der er for alle med interesse i pædagogik, en temadag på RUC om den nye styrkede pædagogiske læreplan og dens muligheder og begrænsninger for pædagogers faglighed. Christina Haandbæk Schmidt fortæller om processen i arbejdet med læreplanen, og Christian Aabro fortæller om hvordan pædagoger selv italesætter den nye læreplan.

Besøg i Korallen og besøg af en delegation fra UNICEF Kina og den kinesiske regering

Mandag d. 28. oktober havde Center for Daginstitutionsforskning besøg af en delegation fra UNICEF Kina og den kinesiske regering, der var kommet for at høre om dansk daginstitutionsforskning for at diskutere muligheder for fremtidigt samarbejde, særligt på vuggestueområdet. Viceinstitutleder Camilla Schmidt bød velkommen og fortalte lidt om RUC. Annegrethe Ahrenkiel holdt et kort oplæg om den aktuelle danske situation på Early Childhood Education and Care (ECEC), som er den internationale betegnelse for feltet. I Danmark har vi pasningsgaranti, og 97 % af de 3-5 årige og 91% af de 1-2 årige går i institution. Der har været en voldsom ekspansion siden 1965, og daginstitutioner var først og fremmest en arbejdsmarkedspolitisk og ligestillingspolitisk foranstaltning. Først med læreplanerne i 2004 kom et større politisk fokus på også at styrke børns udvikling og læring. Alle institutioner er offentligt støttet (også dem vi kalder private) og vi har ingen kommercielle institutioner. 60 % af de ansatte har en bachelorgrad i pædagogik. Delegationen redegjort kort for situationen i Kina:  Som følge af to-barns politikken bliver der nu født 15 mio. børn om året - og landet er voldsomt presset, både på at uddanne nok pædagoger og på at få etableret daginstitutioner nok til de mange børn. Under 4% af de 0-3-årige er i daginstitution, mens 40% af de 3-6-årige er i institution. Man forsøger bl.a. at få virksomheder til at oprette institutioner til børn, der ellers bliver passet hjemme typisk af mødre eller bedsteforældre. En af de største udfordringer er at få etableret pladser med uddannet personale, og man ønsker at styrke børns tidlige udvikling. De er meget optaget af, at institutioner skal have blik for børnene og deres behov, og arbejder på at lancere Unicefs ”Child Friendly Index”, som bl.a. vurderer byers evne til at støtte børns deltagelse i beslutninger.

Thomas Gitz-Johansen holdt oplæg om børns tidligere emotionelle udvikling og understregede betydningen af, at børn har tilgængelige tilknytningspersoner, der imødekommer børnene empatisk. Jan Kampmann fortalte om forskning i børns perspektiver og betydningen af børns relationer til andre børn og hvordan pædagogikken på forskellig vis kan støtte op om dem, så børn tidligt får demokratiske erfaringer.

Besøget blev afsluttet med en tur i Korallen, der er RUC's vuggestue. Her fortalte lederen om institutionen og den pædagogiske praksis med stort fokus på udeliv. Gæsterne blev, som mange andre udlændinge, meget optaget af at børnene sov ude hele året rundt – og så spurgte de også ind til lønniveauet for pædagoger i Danmark.

Foto: Lauara Østergaard Eilenberg

 

 

Roskilde Universitet har sammen med Fachhochschule Kiel og en række danske og tyske virksomheder fået bevilget 1,7 mio Euro til et 3-årigt Interreg-projekt. Projektet hedder Intellipower. Formålet med projektet er design og konstruktion af en fleksibel og omkostningseffektiv styringsenhed til forbedring af koordineringen mellem energiforbrug i husholdninger og energiproduktion fra regenerativ vedvarende energi (VE).

 

Projektet er hjemtaget af professor Jan Pries-Heje og lektor Magnus R.P. Hansen, begge fra Institut for mennesker og Teknologi, der de næste 3 år skal bruge en dag om ugen på projektet. Her ud over er der medfinansiering til en PhD i grøn og bæredygtig IT i projektbevillingen.

Det overordnede mål for Intellipower er at løse det dobbelte problem med at motivere private husholdninger til at bruge elektricitet, der er tilpasset VE-produktion, og opretholde balancen i elnettet bedre ved at sikre, at VE-elektricitet bruges, når det produceres. Den løsning, vi sigter efter, er en omkostningseffektiv 'styreenhed', der motiverer brugerne i private husholdninger til at forbruge elektricitet, når VE-elektricitet produceres.

Det overordnede mål er opdelt i tre delmål. Det første delmål handler om iterativt at design og udvikle en Intellipower-løsning, dvs. en styreenhed der kan motivere private husholdninger til at bruge strøm som vinden blæser og solen skinner.

Det andet delmål handler om at afdække forbrugernes adfærd og behovet for strøm. Her fokuserer vi på forbrugernes holdninger og motivation, og afdækker det gennem prototyper og pilotprojekter. Desuden afdækker vi behovet for at afbalancere elnettet bedre med fokus på de perioder, hvor private husholdninger bruger mest eller mindst.
Det tredje delmål handler om at evaluere Intellipower-løsningen i forhold til de afdækkede behov. Konkret skal projektet iterativt evaluere den styreenhed, der er designet. Først i form af formativ evaluering, siden mere og mere naturalistisk (med rigtige brugere, i den rigtige kontekst), og til sidst summativt.

 

CSE continues its membership of EMES board of directors
EMES: The Research Network for Social Enterprises has just closed the 2019 election process of EMES board directors. In this election professor, phd Linda Lundgaard Andersen was elected to continue the CSE affiliation and engagement in our continued supporting of the research network activities. CSE has been strongly influential in building and consolidating the EMES network since professor Lars Hulgård is one of its founding members, has been President and a board member for many years. Likewise, almost all CSE staff over the years have been actively involved in conferences, workshops and grant applications. The responsibilities for Board members include:  to develop, coordinate and host research projects and events and possibly to generate  funding and resources and to be actively involved in the network’s governance. All CSE staff members including our phd students has expressed a keen interest to a consciously contribute to this network – and as such provides a significant sharing.

 

 

We have had our first Nordic NOS Explorative Workshop at Roskilde University organised by Linda Lundgaard Andersen. 22 Nordic researcher met to work on how and if coproduction can transform the Nordic Welfare States. The program entailed national presentations mapping the research on coproduction, the national current state of art and research gaps. And we took our own medicine: facilitated by Manon Jongh from Ukon we coproduced plans and content for our forthcoming book. Linda Lundgaard Andersen from Roskilde University as network leader; Bernard Enjolras from Institut for Samfunnsforskning, Norge; Ari Nieminen from Diakoni University Finland and Johan Vamstad from Ersta Sköndal Bräcke University, Sweden form the coordinationgroup.

 

 

Professor John Gallagher fra forskningsgruppen Programmering, logik og intelligente systemer gav et oplæg om "bæredygtig software engineering" som handlede, om hvordan selve software kan designes på en mere energirigtig måde. Nøglen til at designe energieffektiv software er at forstå systemets energiprofil, mens det er under udvikling. Selvom energi i sidste ende forbruges af hardwaren, styrer softwaren hardwaren og kan forårsage meget energiaffald ved ineffektiv brug af hardwaren. Kort sagt er der et behov for, at softwareudvikleren "ser" programmets energiforbrug, før det implementeres. Foredraget skitserede metoder og værktøj til modellering og analyse af energiforbrug af kode, og hvordan de kan integreres i softwaredesignens livscyklus, med erfaringer fra EU projekter ENTRA og ICT-Energy.

 

 

Making Sense of Urban Air
ved Mikkel Bille

 

Luftkvalitet har enorm indvirkning på menneskers helbred, men hvad ’er’ luftkvalitet? På den ene side har vi i dag mange videnskabelige metoder og teknologier til at bestemme indholdet af skadelige partikler i luften, men på den anden side er luft også en sanselig ting, hvis ’kvalitet’ opleves på baggrund af den enkeltes forforståelser og de givne sociale normer og værdier så som bekvemmelighed, hygge og ’god atmosfære’.

 

Maja Kirkeby er ansat som adjunkt i Datologi pr. 1. januar 2020.

Nanna Birch Andersen er ansat som specialkonsulent til varetagelse af opgaver som forskningskoordinator og administrativ forskningsunderstøttelse pr. 1. november 2019.

 

8. november kl. 13 i auditorium 46: Mari-Louise Bjørn forsvarer sin ph.d.-afhandling
med titlen: Good Will Hunting – styringsstrategiske modsætninger og ledelsesmæssige udfordringer i arbejdet med børnesager
 
22. november kl. 13 i auditorium 46: Maria E. Persdottor forsvarer sin ph.d.-afhandling
med titlen: Free to Move Along: The Urbanisation of Mobility Controls – A Case Study from Malmö
 
16. december kl. 13 i auditorium 46: Helle W. Vedsgaard forsvarer sin ph.d.-afhandling
med titlen: Menneskers hverdagsliv med multisygdom i mødet med hjemmerehabilitering

 

med titlen: Transformation of urban spaces: Everyday life, design and community.

Alle er velkommen!

 

 

 

 

22. november kl. 13 -22: Konference "Kritiske perspektiver på psykologi i teori og praksis" i samarbejde med tidsskriftet "Nordiske Udkast"
Konferencen er åben for alle og henvender sig særligt til studerende, professionelle og forskere. Arrangementet vil blive afholdt på RUC i bygning 41.1-14 (biografen).

 

 

Isabelle Simpson (McGill University, Canada): ‘A brilliant future of floating islands’: sea level rise as new profit frontier

 

Kære kollega, så er der atter swing-dans. Kridt danseskoene og kom i din frokostpause, og få dig en svingom. Musikken er swing, lindyhop, jazz, kort sagt, lækkert for krop og sjæl. Majken Toftager Larsen og Katia Dupret organiserer, og vil på bedste beskub vise nybegynderne de første spæde dansetrin, så alle kan være med, uanset alder eller ansættelsesforhold 😊.
 
Alt det kræver er indendørs sportssko, en flaske vand, måske en skiftetrøje og danseglæde.
Send gerne en tilmeldingsmail til Katia Katia@ruc.dk  eller Majken matola@ruc.dk

 

 

 

Ernst Schraube tiltræder som professor MSO.  I den anledning holdes der tiltrædelsesforelæsning med efterfølgende reception

Sted: Bygning 03, Auditorie B

 

Carina Listerborn (Malmö University, Sweden): Who is telling the smart city story? Bringing feminist urban studies into the smart city research

 

 

Vince Miller (University of Kent, UK): Digital ruins

 

Bobler og kransekage til institutlederens året der gik m.v.. Efterfølgende vil der blive serveret tapas.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen - invitation følger

 

Otte udvalgte fotos viser Tetiana Korenievas ekvilibristiske akrobatiknummer, som kombinerer virtuositet, elegance, skønhed, sex og poesi på en helt enestående måde.
Udstillingen sender også en hilsen til de mange talentfulde og dedikerede kunstnere, som arbejder i cirkus over hele verden og ofte under hårde betingelser.
Disse fotos er taget i Høje Taastrup under Cirkus Arenas forestilling 30. juli 2018; 1. august var TK udsat for en alvorlig faldulykke.

Fotograf: Henning Christiansen, til dagligt professor i Datalogi på Roskilde Universitet og fra tid til anden aktiv som kunstfotograf.

 

 

DM sætter sammen med redaktørerne og forfatterne bag Verden ifølge Humaniora fokus på humanioras bidrag til samfundet. Mikkel Bille fra IMTer en af de tre forfattere, som vil præsentere deres bidrag til bogen.

Målgruppe: Arrangementet er for alle som interesserer sig for de humanistiske fag og deres rolle i samfundet.

Sted: Dansk Magisterforening, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg

 

 

EAE udbyder aktiviteter indenfor universitetspædagogik, ledelse, formidling og forskningsredskaber.
 

 

Making group-work work: How can supervisors support problem-oriented project-based collaborative learning? November 21, 13:00-15:30
In this course we consider some of the practical evidence-based tools project supervisors can use to support student group-work. How may a supervisor best support the group so that it becomes the community of learners it is meant to be?
Read more here and sign up no later than November 14...

Certificate of Teaching and Learning, CUTL, 2020
Certificate of Teaching and Learning, CUTL, 2020 is now open for sigups. CUTL is compulsory for Assistant Professors, but is open to all educators at RUC if availability. The overall aim of the CUTL is to strengthen and develop the teaching endeavour at RUC. The program provides space and opportunity for educators, by themselves and together with others, to critically reflect on experiences with supervision and teaching, and to be introduced to concepts and practices from the field of university pedagogical theory and research.
You can read more here and sign up no later than December 07...

 

 

Her kan du læse mødematerialer fra IMTs råd, nævn og udvalg

 

Nyeste publikationer fra Institut for Mennesker og Teknologi

Presseklip fra Institut for Mennesker og Teknologis forskere

Niels Hilfling Nielsen

 

Indslag og FOTOS sendes til hilfling@ruc.dkruc.dk

Husk at vedhæfte billedaftaler - retningslinjer og formular kan findes her >

 

Deadline: Onsdag d. 8. januar 2020

Udkommer: Fredag d. 17. januar 2020